Nye egenproducerede læssere fra New Holland

De nye LM5000-teleskoplæssere er med sidemonteret motor og bommen monteret bagerst.

New Hollands nuværende LMA-serie, bygget af Manitou, bliver senere i år erstattet af tre nye modeller, der er udviklet af fabrikanten selv og bliver bygget på fabrikken i Lecce, Italien, hvor også de større industri- og entreprenørmodeller samles.

Sidemonteret motor

Motoren sider på maskinens side, tæt på de centrale drivaksler, hvilket sikrer et lavt effekttab. Kølekapaciteterne for både hydraulik og transmission er øget for at skåne komponenternes levetid.

Bommen er nu placeret bagerst på maskinen, hvilket gavner udsynet skråt bagud til højre, som normalt er en blind vinkel.

Glasarealet i den nye større kabine er øget med 40 pct. i forhold til LMA-serien, og har en forrude der går helt op over føreren.

Det nye ventilationsanlæg, der kan udbygges med air-condition, giver 75 pct. mere luft end tidligere.

Løfter mere og højere

LM5000-maskinerne løfter fra tre et halvt til fire ton. Desuden løfter den største LM-model op til 9,6 meter imod den nuværende top på 8,9.

Modellerne leveres med to typer hydraulikpumper, 130 l pr. min. tandhjulspumpe eller 145 liters stempelpumpe, alt efter om der vælges Delta- eller Plus-versioner.

Delta-modellen har traditionel fire-gears-transmission, mens Plus har fire-trins-powershift samt elektronisk joystick til betjening af bom og påmonterede redskaber.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle