For næsten 10 år siden besøgte jeg en kødkvægsproducent, som havde fået en god ide. Han havde i lang tid kigget misundeligt på naboens efterafgrøder og tænkt, at der nok var noget foderværdi i dem. Sent på efteråret fik han lov til at høste dem med grønthøster, og sådan skrev vi en historie om, at han skaffede et billigt foder til sine køer.
At han var forud for sin tid med hensyn til klimaaftryk, vidste ingen af os. I dag peger flere forskere og forskningsresultater på, at efterafgrøder kan blive en interessant kombinationsafgrøde, som både opsamler næringsstoffer i marken og kan bruges som kvægfoder, hvor det kan reducere produktionen af metan. Det er vist det, man kan kalde win-win for alle parter.
I dette magasin fortæller professor Lene Lange, hvordan hun - ganske vist endnu kun i laboratorieforsøg - har opnået en metanreduktion på 32 procent med fennikel og 17 procent med cikorie. Dertil kommer en øget foderoptagelse på fem-seks procent. Hvis resultaterne kan genfindes i rigtige ko-forsøg, står vi med en mulighed for en pæn klimareduktion ved at fodre med afgrøder, som vi allerede kender i dag.
Da regeringen i sidste måned fremlagde sin klimaplan for landbruget, blev der talt meget om ’fugle på taget og i hånden’. Endnu er der også i kvægsektoren mange fugle på taget, når vi leder efter klimareducerende virkemidler. Hvorvidt det meget debatterede fodermiddel Bovaer® fra hollandske DSM hører til ’fugle på taget eller i hånden’, må den nære fremtid vise. DSM har i forsøg vist meget interessante resultater med midlet, men det er ikke klar til praktisk brug.
Det er til gengæld rådet om at fodre med rapsfrø. Det giver ifølge Seges lavere klimaaftryk, en højere fedtydelse og en lavere foderomkostning. Endelig er der også at øge dyrenes sundhed, mindske antallet af uproduktive dage, kombinere kød- og mælkeproduktion og opnå større holdbarhed. Der skal bogstavelig talt samles mange bække små for at gøre en stor klima-å.
