Nye lovpligtige regler om efterafgrøder for økologer

På nuværende tidspunkt er såning af gul sennep straks efter høst den bedste løsning.

Udnyt de nye regler og overhold reglerne, samtidig med du samler kvælstof til den næste afgrøde. På nuværende tidspunkt er såning af gul sennep straks efter høst den bedste løsning. I mange marker er der meget kvælstof, som ikke er blevet udnyttet på grund af den manglende regn. Denne gødning kan med fordel opsamles og bruges til næste år.

Med virkning fra dette efterår er der kommet nye regler om efterafgrøder, hvorfor det der står i vinterens markplan kan være forkert. Nærværende artikel er ikke udtømmende i forhold til reglerne, men det er en anbefaling af, hvordan man som økologisk landmand får mest muligt ud af de nye regler. Tommelfingerreglen er, at det kun er økologiske ejendomme på over 30 hektar der skal etablere yderligere fire procent efterafgrøder.

Det er ikke nødvendigvis fire procent af hele markplanen der skal sås til med efterafgrøder. Arealet med efterafgrøder beregnes ud fra efterafgrødegrundarealet, som beregnes ud fra de afgrøder der er nævnt i faktaboks 1.

Hvis du ikke allerede tilfældigvis har sået en efterafgrøde, som opfylder betingelserne, opnås det bedste resultat ved at så en korsblomstret efterafgrøde efter høst. I faktaboks 2 kan man se, hvilke efterafgrøder man kan anvende.

Fordele ved efterafgrøder

Vellykkede efterafgrøder er værdifulde. Deres væsentligste funktion er selvfølgelig at opsamle kvælstof fra jorden på et tidspunkt, hvor kvælstoffet ellers bare ville blive udvasket.

Derudover har de fleste efterafgrøder et dybt rodnet, som giver marken en bedre jordstruktur. Det betyder, at jorden er mindre vandlidende, og at planterne har mulighed for at udvikle et større rodnet. Endelig kan kraftige og tætte efterafgrøder forhindre ukrudt i at etablere sig i en mark, hvilket jo oftest sker, med mindre markerne bliver stubharvet i efteråret. Stubharvning i efteråret øger risikoen for udvaskning af kvælstof.

Strategi

Olieræddike er en god efterafgrøde, men på grund af små lagre og stigende efterspørgsel er der allerede udsolgt af denne art. Derfor er det reelt kun gul sennep, vinterraps og foderraps der kan anvendes.

Mange marker står meget åbne og tynde på grund af dårlige vækstforhold for afgrøden. I disse marker kan man overveje at så korsblomstrede efterafgrøder inden høst. En forudsætning for at det lykkes er dog, at marken er mere eller mindre fri for ukrudt.

Den sikreste måde at så efterafgrøden er ved at så den hurtigst muligt efter høst. Under normale forhold vil en stubharvning efter høst af hovedafgrøden være tilstrækkelig til at forberede et godt såbed. Hvis ikke der er udsigt til regn, er det vigtigt, at afgrøden sås hurtigst muligt efter høst, så jordens fugtighed udnyttes. Tromling efter såning giver en bedre og mere ensartet fremspiring.

Raps og sennep

Vinterraps anvendes på sandjorder i Vest- og Nordjylland, og nedmuldes tidligt i foråret inden den begynder at vokse igen.

Foderraps er egentlig bare en vinterraps med et lavt indhold af eurocasyre som gør, at kreaturer kan æde planten, uden at det giver afsmag i mælk og kød. Foderraps bør anvendes alle steder, hvor man mangler foder til kreaturerne i efteråret. Tidligt sået foderraps kan give op til 300 FE/ha. Foderraps er ikke velegnet til ensilering og bør afgræsses eller opfodres grøn.

Gul senneper den billigste efterafgrøde at etablere, men den udvintrer relativt hurtigt, da den ikke tåler frost. Den bør derfor kun anvendes på lerjorder i Østjylland og det øvrige Østdanmark.

Gældende for alle tre arter er, at desto før de bliver sået, desto bedre effekt vil de have, og de skal som tidligere omtalt sås senest 20. august.

Pas på arealer med rodukrudt

På marker med rodukrudt bør man kun så efterafgrøder, hvis det er en del af en allerede planlagt strategi, ellers risikerer man en voldsom opformering af rodukrudtet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle