»Vi vil gerne bibeholde vores position på græssiden, men samtidig gearer vi op på jordbearbejdning og såning.«
Ordene kommer fra Pöttinger Danmarks salgsdirektør, Anders Hansen, som mener, at de østrigske nyheder vil falde i god jord hos de danske landmænd, som besøger Agromek.
»Særligt interessant er nok harve- og såsæt-kombinationen i form af Terradisc Multiline og Vitasem, som fås i tre og fire meters versioner. I realiteten er maskinerne enkeltvis ikke helt nye - men det er kombinationen af de to,« siger Anders Hansen,
En af de åbenlyse fordele er, at man her kan frakoble såmaskinen, og så bruge den som tallerkenharve eller stubharvedelen separat.
»Vi har mange kunder, der har efterspurgt den fleksibilitet,« siger Anders Hansen og viser udstillingsmodellen frem, en Vitasem 402 ADD med en Terradisc 4001.