Nye sorter på vej ind på markedet

Borgeby Fältdagar har et stort areal med demoparceller af både vinter- og vårafgrøder. Her kan du se de mest almindeligste sorter, men også nye der er på vej ind på markedet.

»Her findes flere sorter, som er værd at se nærmere på,« siger Nils Yngveson, seniorrådgiver hos HIR Skåne.

I vinterhvede havde den engelske sort KWS Lilli det bedste udbytte i svenske sortsforsøg i 2015. Nils Yngveson er dog ikke helt overbevist om dens fremtid på svenske marker. »Lilli er en tidlig og halvgod brødhvede. Den skyder tidligt i vejrs, og det er en stor fordel. Men den er mindre vinter-hårdfør. I engelsk, tysk og fransk hvedeforædling satser man på tidlighed som vigtigste faktor.«

Memory er en fransk sort med god vinterhårdførhed, som Nils Yngveson fremhæver. Han har set den dyrket hos en kunde, og den var fremragende i alle år. I den hårde vinter 2012, var den en af tre sorter, som overlevede i forsøg i nordvest Skåne. Den burde fungere lige så godt længere mod nord.

Benchmark er en dansk brødhvede, som dyrkes første gang på Borgeby. Den kommer fra en dansk forædler, for hvem den lykkedes rigtigt godt. Udbyttet var det bedste i danske sortsforsøg. »Den er på de europæiske markeder, men ingen har taget den til sig i Sverige endnu. Slå bare til, hvis du får fat i såsæd,« opfordrer han.

Hybriderne har største del af markedet i vinterraps, men der er stadig linjesorter på 30-40 pct. af arealerne. Nye hybridsorter har ikke længere de samme stigninger i udbyttet.

»Det handler kun om et 1-2 pct. bedre afkast. Det er så lidt, at det dårligt mærkes i praktisk dyrkning. Det virker som om, hybridforædlingen har nået et niveau, hvor krydsningseffekten er fuldt udnyttet,« siger Nils Yngveson.

Undtagelsen er Vistivesorterne fra Monsanto, der har en særlig oliekvalitet, som begrunder en højere pris. Hidtil er de ikke fulgt med udbyttemæssigt, men billedet er ved at ændre sig. Der kommer hele tiden nye sorter. Den seneste hedder Vistive 316 OL, og en Vistive 324 OL er på vej. »De har lidt ringere vinterhårdførhed, men et rigtigt godt udbytte. Så de kan være værd at satse på.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle