Nye vandplaner skal tage højde for, hvornår kvælstof ledes ud

Når man fremover vil indregne, om kvælstof er udledt om sommeren eller om vinteren, kan det få enorm betydning.

Når de nye vandplaner kommer næste år, er det med en væsentlig ændring, som kan vende op og ned på kvælstofindsatsen ved en række fjorde.

I vandplanerne for 2021-2027 vil myndighederne nemlig indregne »den tidslige komponent«.

Groft sagt vil det sige, at i nogle fjorde har kvælstof, udledt om vinteren ingen eller meget mindre betydning for vandmiljøet end om sommeren, fordi det meste af vinterens afstrømning er skyllet videre.

Alger skal, foruden næringsstoffer, bruge lys og varme til at gro, og derfor er væksten i havet gået i stå om vinteren, som det er tilfældet for planterne på land.

Den faktor, at kvælstof kan være skyllet videre, er ikke indregnet i de nuværende modeller for kvælstofreduktion, og derfor kan der ske store ændringer nogle steder i landet.

»Det er min forventning, at det vil få markant stor betydning for oplandene til nogle fjorde«, fortæller chefkonsulent i Seges Flemming Gertz.

Udledning om vinteren

Hvilke fjorde, der er i spil, arbejder myndighederne, med forskningsinstitutionen DHI og Aarhus Universitet som rådgivere, lige nu med at klarlægge.

En af dem er dog med stor sandsynlighed Karrebæk Fjord på Sydsjælland.

Her viste en analyse i 2017, at landbrugets kvælstofudledning om vinteren har en lille betydning for miljøtilstanden i fjorden.

Det er interessant, fordi det netop er om vinteren, at landbruget taber mest kvælstof, når planterne ikke gror på marken og dermed optager færrest næringsstoffer.

Samtidig er der om vinteren også mest nedbør og dermed mere transport af kvælstof til fjorden end om sommeren.

»Noget af det afgørende er, at vandet i Karrebæk Fjord bliver udskiftet hurtigt. Det vil sige, at kvælstoffet om vinteren løber igennem og ud i havet uden at blive optaget af alger og planter i fjorden. Derfor vil ændringen få betydning for andre fjorde, hvor der er en tilsvarende relativt hurtig udskiftning«, siger Flemming Gertz.

Helt ny dimension

Men hvad er det så, den tidslige komponent kan komme til at ændre, når det gælder reduktion af kvælstof?

Først og fremmest vil det ifølge Flemming Gertz reducere det samlede reduktionskrav.

»Der bliver lavet nye modeller og beregninger for alle vandområder i Danmark, så kravene kommer til at ændre sig. Det her er et element, der trækker ned for de fjorde, hvor de er relevant, og så kan der være elementer, der trækker den anden vej, men samlet har jeg helt klart en forventning om at reduktionsbehovene falder for Karrebæk Fjord og lignende fjorde«, siger chefkonsulenten.

»Ændringen betyder, at man skal bruge flere kræfter på at reducere kvælstof om sommeren og færre om vinteren, hvor vi f.eks. bruger efterafgrøder lige nu«.

»Det åbner så en ny dimension, fordi udledningen af kvælstof ikke sker på de samme marker om vinteren som om sommeren, så det skal man også se på«.

Overløb vil fylde mere

Med indregningen af sæsonens betydning vil landbrugets udledning af kvælstof få mindre betydning, fordi den primært sker om vinteren.

»Landbrugets kvælstofudledning er større end punktkildernes, men foregår til gengæld i stor stil om vinteren. Derfor vil forureningen fra punktkilderne, f. eks. udledning af spildevand fra byerne, komme til at fylde mere procentuelt«, siger Flemming Gertz.

Vil det sige, at man i teorien kan hælde uendelige mængder kvælstof i vandmiljøet, så længe det sker om vinteren?

»Ikke helt, for det kommer til at løbe ud i de indre danske farvande og videre til tilstødende internationale farvande som f.eks. Østersøen. Det er så til gengæld en meget større pulje, det vil blande sig med, og noget, man er nødt til at forholde sig til internationalt«, siger chefkonsulenten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle