Hvis man er til faste renter kan man nu få de forholdsvis nye 30-årige 3,5 procents lån uden afdrag. Nykredit har nu åbnet for den mulighed og der er tale om lån, der er afdragsfrie de første ti år.
Ifølge vicedirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen ligger ursen på afdragsfrie 30-årige 3,5 procents lån typisk 1-2 kurspoint lavere end på serier, der afdrages på. Derfor har kursen hidtil været for lav til, at 3,5 procents lånene blev udbudt afdragsfrit. Nykredit vurderer, at interessen for lånene ville have været for lille på grund af denne kursforskel, og at udstedelsen af obligationer ikke ville have været stor nok.