Nyt anlæg kan være en del af den store klimaløsning for landbruget. Teknologien kan gøre landbruget til en opsamler af kulstof.
Det startede oprindeligt ikke som et klimaprojekt for ægproducenten Springkilde Æg - men det er det blevet.
I over fem år har Springkilde Æg, repræsenteret af Lars Bojsen, sammen med virksomheden Frichs Pyrolysis arbejdet på at installere og videreudvikle et pyrolyseanlæg på gården, som skal omdanne hønsemøg til klimaguld.
Projektet har kostet millioner og har givet skaberne bag adskillige lærestreger, men nu skulle den gerne være der.
I et industrikvarter i Horsens hos Frichs Pyrolysis står nemlig en 2.0-udgave af anlægget, som i løbet af sommeren skal installeres hos Springkilde Æg.
Små sorte piller
Skåret ind til benet, kan pyrolyseanlægget forgasse tørret hønsemøg ved ekstremt høje temperaturer, hvor der ikke er ilt til stede.
Det kommer der gas og varme ud af, men også det, man sat på spidsen kan kalde klimaguld.
Det hedder biokul eller biochar, og man mener, at sydamerikanske indianerstammer allerede mellem 450 f.Kr. og 950 e.Kr. opdagede »sort jord« som en måde at gøde jorden.
Indianerne dyngede jord på brændende biomasse og ud kom biochar som et restprodukt.
Et restprodukt, der binder kulstof, men også indeholder mineraler som kali og ikke mindst tilgængeligt fosfor, når det bliver lavet af hønsemøg.
Dermed kan biokullen spredes på marken som gødning, og samtidig binde kulstoffet i jorden i hundreder, måske tusinder af år.
»I klimadebatten snakker vi altid om at reducere udledningen af CO2, mens vi i virkeligheden burde tale meget mere om at tage noget kulstof ud af kredsløbet og binde det i jorden. Det er det, vi kan med det her anlæg«, lyder det fra Ove Kudahl Munch, der er direktør i Frichs Pyrolysis, virksomheden bag anlægget.
Har kostet millioner
For landmand Lars Bojsen handlede projektet i starten om at kunne komme af med Springkilde Ægs 16 ton hønsemøg om dagen uden at skulle betale for at slippe af med det, og i stedet få noget energi ud af det.
»Klimaet var ikke motivationen i starten, men det er det blevet. Især det med bindingen af kulstof i jorden er spændende. Det her kan starte, hvis ikke en revolution, så en meget spændende proces«, siger han og fortsætter:
»Det fleste landmænd er interesserede i at gøre noget for miljø og klima, og her er noget, der kan gøres direkte på bedriften«.
Han vil skyde på, at projektet fra begyndelsen har kostet »en 10-12 mio. kr. fra bar mark«, men for Springkilde Æg handler det også om at udvikle ny viden.
Og det er stadig væsentligt billigere end et biogasanlæg, lyder det fra ægproducenten:
»Samtidig fylder det næsten ingenting i forhold til. Vi snakker to containere«.
Hønsemøget bliver tørret med overskudsvarme fra staldene, mens anlægget selv benytter en indtil ukendt procentdel andel af sin energiproduktion.
Ulige afregning
Når det nye anlæg kommer i omdrejninger, kan det ifølge Lars Bojsen producere 1 kW for hver bakke æg, der produceres.
Èn ting frustrerer dog både Lars Bojsen og Ove Munch Kudahl: Afregningen for energien.
Det er nemlig sådan, at gassen fra et pyrolyseanlæg afregnes som forbrænding af affald til omkring 20 øre pr. kWh.
Ryger biomassen i stedet gennem et biogasanlæg er prisen cirka en krone højere pr. kWh.
»Det frustrerer os selvfølgelig, og vi synes, det er underligt, at teknologien skal være afgørende for, om der er tale om biomasse eller affald«, siger Ove Kudahl Munch.
Projektet har samtidig kørt underfinansieret, fordi det har været svært af skaffe investorer.
»Selv om vi er forbi udviklingsfasen og ved, at det virker, så vil folk se erfaringer fra langtidsdrift, og det har vi ikke endnu«, siger opfinderen.
Støtte til forskning
Det er dog lykkedes for Ove Kudahl Munch at finde en vej til forskningsekspertise fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet via foreningen LINX, der er finansieret af Danmarks Innovationsfond. LINX kan medfinansiere projekter mellem virksomheder og universiteter, der benytter sig af undersøgelser med røntgenstråling. Med røntgen kan man undersøge den biochar, som kommer ud af Ove Kudahl Munchs anlæg.
»Man kan faktisk bruge røntgenstråling som et særligt ”mikroskop” med linser, der ser igennem alt. På den måde kan man f.eks. se på porøsiteten af et materiale. For biochar kan det være enormt vigtigt for, hvilke salgsmuligheder der er«, siger Jacob Becker-Christensen, direktør i LINX, og fortsætter:
»Derudover skal vi se om vi kan blive klogere på produktets værdi som gødning. Vi skal undersøge de uorganiske næringsstoffer, det indeholder, når det kommer ud af et pyrolyseanlæg, og prøve at forstå, hvor tilgængelige de er«.
Klar til test
Selvom coronaen har lavet lidt rod i tidsplanen for Frichs Pyrolysis og Springkilde Æg, så er planen, at anlægget går i test indenfor et par måneder.
»Der går lige en periode med test, hvor vi skal have alle børnesygdommene luset væk. Sådan er det altid«, siger Ove Kudahl Munch:
»Vi startede i 2011, har arbejdet i mange år og fået mange smæk over næsen. Nu er vi nået frem til noget, der er så effektivt, at det er brugbart til energiproduktion, men også har kulstofbinding og gødningsdelen for øje«.
Skulle der dukke flere interesserede landmænd op, som gerne vil have et anlæg, vil Frichs Pyrolysis forsøge at søge et markedsmodningsprojekt gennem Innovationsfonden.
»Det handler om at mindske risikoen for os selv og for kunden, for der vil altid være ting, der skal korriegeres i starten«, siger Ove Munch.
