Nyt avlsprincip: Dyrene ved bedst

Michel Poulsens idealko er en krydsning mellem det såkaldte Søtofte-kvæg, som selv er en krydsning mellem jersey og primært hereford og har stærkt jerseypræg, RDM, piemontese og det afrikanske savannekvæg tuli. Tilsammen en ny race: Søtofte Græsvæg.

Med jersey og jersey krydsningerne kommer mælken. Med RDM kombinationsracen med anlæg for både mælk og kød samt - hvilket også er vigtigt for Michel Poulsen - et smukt udseende. Med piemontese kommer dobbeltmuskulaturen, den store kødmængde ift. skelettet og det fedtfattige kød. Og endelig skal den afrikanske kombinationsrace og ekstremt tilpasningsdygtige tuli bidrage til genpuljen med anlæg for ekstensiv afgræsning og evne til at omsætte selv det ringeste og mest sparsomme græs til kød og mælk.

Den sidste race er vigtig, fordi Søtoftes Jordbrug praktiserer holistisk afgræsning på permanente græsarealer, udelukkende fodrer med græs og vil have dyrene på stald så kort tid so overhovedet muligt om vinteren for at mindske arbejdsmængden og tilgodese dyrenes naturlige adfærd mest muligt.

Køer har flere opgaver

Michel Poulsen vil nemlig ikke kun producere kød og på sigt måske også mælk. Han vil også skabe en mangfoldig natur, øge jordens frugtbarhed og belaste klimaet mindst muligt med sin produktion. Og så er der også en grund, som kommer direkte fra hjertet:

»Jeg elsker køer«, siger han ligeud.

»Køer er lavet til at æde græs. Sunde græsmarker er noget af det bedste til at tage store mængder CO2 ud af luften og binde det i jorden. Når man har de store græsmarker, så har man et savanneagtigt økosystem med en fantastisk produktion og biologisk mangfoldighed. Det sørger køerne for. Som et biprodukt får vi kød og mælk«, uddyber han.

Den holistiske afgræsning, som du kan læse mere om på side 28 og 29, bidrager særligt til at skabe jordfrugtbarheden, kulstofbindingen og den biologiske mangfoldighed. Og så bidrager den faktisk også med masser af græs, også i et tørkeår.

26-årige Michel Poulsen er måske det første danske eksempel på en ung generation af jordbrugere verden over, som stort set har forkastet hele det gængse set-up og i stedet udvikler nye landbrugsløsninger i samarbejde med klima- og natureksperter, forbrugerne og ikke mindst hinanden med fokus på økologi, dyrevelfærd og nye kombinationer af effektiv og intensiv produktion med stærke natur- og klimahensyn.

Genpuljen lukkes

De tre første racer til Søtofte Græskvæg er i dag repræsenteret i besætningen på otte moderdyr, og når tuli’en kommer med gennem insemination, lukkes genpuljen på Søtofte Jordbrug på Midtsjælland på et tidspunkt for dyr udefra, hvorefter besætningen skal klare sig med egne tyre og selektion af uønskede egenskaber og de ringeste dyr.

Tankegangen bag det det såkaldte bredavlsprincip tager udgangspunkt i svenske Björn Johanssons tanker om, hvordan man træffer ansvarlige beslutninger i komplekse situationer. Komplekse situationer er bl.a. situationer, som vedrører økonomi, natur og mennesker. Her kan man pga. netop kompleksiteten aldrig beregne sig frem til den bedste løsning. Men man kan fravælge de dårligste løsninger.

»Det nuværende avlssystem med fokus på de bedste egenskaber er meget komplekst, og ingen ved, hvad man taber undervejs. Her flytter vi fokus fra den bedste ko til den dårligste og fravælger hele tiden det ringeste eksteriør og de dårligste egenskaber. Derved kan vi også fjerne eventuelle negative konsekvenser ved indavl, som der kan være en risiko for, når vi kun bruge egne tyre. Men her må vi også stole på naturen, stole på, at naturen ved bedst og, at mor og søn eller bror og søster ikke parrer sig«, forklarer Michel Poulsen.

Det er helt op til den enkelte kvægbruger at finde de egenskaber, der skal selekteres for.

»Vi tror, at vi på den måde avler på et mere sundt og robust fundament og så at sige lader dyrene komme mere til at orde ved at tro på, at dyrene ved bedst«, tilføjer han.

Så årets fem tyrekalve, hvoraf flertallet er RDM/piemontese-krydsninger følges nøje. Fordi de under nogenlunde samme opvækstvilkår vil udvikle sig vidt forskelligt og vise forskellige anlæg. Hvoraf nogle er uønskede, f.eks. et feminint præg ved en tyr. For på et tidspunkt ude i fremtiden, når de ønskede gener er til stede i besætningen, skal Søtofte Jordbrugs egne ungtyre indgå i avlen. Det skal de som en lille flok af ungtyre, så brunstige hundyr selv kan vælge sin tyr, Men kun et år, så ingen gener får et forspring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle