I en ikke så fjern fremtid vil klimatal optræde som en del af årsregnskabet. Mælkeproducent og formand for VELAS, Nis Hjort, har testet det nye klimaværktøj fra Seges. Snart rulles det bredt ud.
Vi skal tale digitalt klimaværktøj, men lad os først lige få styr på din bedrift. Hvordan ser den ud?
»Det er en mælkeproduktion med 120 malkekøer, og de fleste afgrøder fra marken er foder til køerne, men jeg har også en mindre kornproduktion ved siden af«.
Du har testet det digitale værktøj. Hvad har du fået ud af det?
»Det har givet mig mulighed for at få oplistet forskellige scenarier op for, hvad jeg kan gøre med hensyn til klimaet. I værktøjet kan jeg se, hvor god en effekt forskellige klimatiltag har sammenholdt med økonomien i dem«.
Er der reduktioner at hente på din bedrift?
»Ja, men de er ikke voldsomt store, det må jeg erkende. Jeg listede fem scenarier op. Det ene gav ingen reduktion, mens de fire andre gav en reduktion på omkring 5-6 procent. Det understreger også, at der ikke er snuptagsløsninger på klimaområdet.«
Hvordan fungerer det med scenarier i værktøjet?
»Et scenarie kunne handle om, hvordan vi kan bruge nitrifikationshæmmere på vores gødning og dermed reducere lattergasudledningen. Et andet scenarie kunne handle om at putte mere fedt i foderet til køerne, hvilket reducerer metanudleningen«.
Hvorfor er der brug for et klimaværktøj?
»Der er efterhånden en udbredt forståelse i landbruget for, at klimadagsordenen også rammer os. Når vi skal spille ind i den, kan vi kun gøre det, hvis det sker på nogenlunde oplyst og veldokumenteret grundlag. Ellers er der mange, som bare slår lidt opgivende ud med armene. Sådan er der mange, der har det i dag, og derfor er det så vigtigt, at de får et værktøj at arbejde med«.
Vil værktøjet være en hjælp i den sammenhæng?
»Ja – det vil være med til at udpege, hvor du har din udledning. Der er mange ting, der er ens, men der er også mange forskellige forhold fra bedrift til bedrift. Værktøjet giver en tryghed for, at klimatiltagene relateres direkte til ens egen bedrift.«
Hvordan spiller det sammen med, at f.eks. Arla også har klimaværktøjer?
»Lige nu og her spiller det nok ikke så meget sammen, men det er ambitionen. I Arla arbejdes der jo med den del, der har med mælkeproduktionen at gøre, men på min bedrift har vi også planteavl. Det skal gerne ende med at være sådan, at systemerne taler sammen, så man kan få et samlet billede af bedriften«.
Hvad er vigtigt i den videre udvikling af systemet?
»Det er vigtigt, at værktøjet løbende bliver opdateret og får nye ting på. Hvad betyder eksempelvis pyrolyse og biokul på den længere bane? Det er også vigtigt,at det bliver et grønt værktøj, så eksempelvis tiltag inden for biodiversitet også bliver en del af værktøjet. Det er også planen«.
Hvordan kommer du til at arbejde med værktøjet?
Er man ude i investering eller omlægning giver det mening at bruge scenariemodellen, inden man investerer, så man er sikker på, at tiltagene peger i den rigtige retning. Og ellers er det noget, man kan arbejde med hvert andet eller tredje år.
Er det et værktøj, man vil kunne bruge i banken?
»Jeg vil tro, at det er oplagt, når man taler ESG med sin bank, at klimaværktøjet kan dokumentere, hvor man liggertil henne på den grønne dagsorden«.
Hvordan undgår man at det bliver endnu et værktøj, der bare samler støv?
»Hvis man søger for at holde brugervenligheden i top, og gøre det nemt at arbjede med – f.eks. sørge for automatiske overførsler – så tror jeg, at mange kommer til at arbejde med det. Bare det seneste halve år klima kommet på dagsorden for alle. Os der har animalsk produktion, skal jo dokumentere det ene og andet til vores andelsselskaberne allerede. Det bliver lige så naturligt at rapportere sine klimatal, som hvad man skal betale i skat«.
Kommer du også til at skrive dine klimatal i årsregnskaberne?
»På længere sigt, ja. Lige nu kræver kreditgiverne gerne, at man skriver lidt tekst om, hvad man gør. Men vi skal ikke mange år frem, før de formentlig også vil kræve klimanøgletal«.
