DLA Agro fordobler frøvægten og opnår jævn fordeling op til 24 meter.
Uens spredning har ofte vist sig at være et problem med olieræddike, der er sået før høst af dæksæden med en elspreder eller gødningsspreder.
Nu har DLA Agro lanceret en løsning på problemet, nemlig frø af olieræddike, der er påført en coatning, og som dermed er fordoblet i 1000-kornsvægt fra cirka 10-11 gram til 20-21 gram. Coatningen består af forskellige jordarter uden indhold af gødning eller kemiske stoffer.
»Vi har opnået at få et mere robust frø, der kan tåle spredningen med enten en elspreder eller en gødningsspreder,« siger Jens Lund Pedersen, der er senioragronom i DLA Agro.
»Desuden giver coatningen en forbedret fremspiring i bunden af afgrøden, og vi har opnået en meget mere jævn spredning op til 24 meter, som de fleste ønsker.«
Cirka 80 kroner dyrere
Behovet for at opnå en sikker mellem- eller efterafgrøde med højt plantetal kommer i fokus fra 2012, hvor der stilles krav om et bestemt plantetal for, at efterafgrøden kan godkendes.
Af det coatede frø anbefales det at udså cirka 16 kg, og ved en spiringsprocent på 75 vil der være cirka 60 planter pr. kvadratmeter. Prisen på frøet angives til at ligge cirka en krone højere pr. kg end for ucoatede frø, og da der skal bruges cirka dobbelt mængde, stiger prisen på frø med cirka 80 kroner pr. hektar, oplyser Jens Lund Pedersen.
»For den pris får man så både en bedre og mere effektiv mellemafgrøde og bedre sikring over for træk i støtten som følge af manglende plantetal,« siger han.
I første omgang markedsføres coatede frø af sorten Irakus, der ved forsøg har vist sig som en effektiv opsamler af kvælstof i efteråret. Men på længere sigt ventes det, at flere sorter vil kunne fås i den coatede udgave.
Skal blive bedre
»Det er et stort problem at få spredt frøene til efter- og mellemafgrøder godt nok, og det er prisværdigt, at der bliver gjort forsøg på at løse det,« siger specialkonsulent Hans Østergaard, Videncentret Planteproduktion.
»Om coatede frø så er vejen frem vil vise sig, når det er prøvet bedre af i praksis. Jeg vil tro, at nogle landmænd vil mene, at merprisen er høj, men på den anden side vil kravet om de 50 planter pr. kvadratmeter bliver svært at leve op til, så også ad den vej kan der være en gevinst i at forbedre sig, hvad angår etableringen af efterafgrøderne.«
