Oplev 50 forskellige måder at dyrke vinterraps på

Med de fem valgte såteknikker stiller Centrovice skarpt på ni ud af ti landmænds mulighed for optimal rapsdyrkning.

På Gaunbygaards kuperede og varierede, men hovedsagligt stærke lerjord har den fynske landbrugsrådgivning Centrovice netop anlagt en storstilet demonstration af forskellige dyrkningsforhold og etableringsteknikker i vinterraps med i alt 25 forskellige led.

Alle fem maskiner, der er udvalgt til at dække ni ud af ti etableringsteknikker i Danmark, sår direkte i ubearbejdet hvedestub og derefter i brakpudset hvedestub. Dernæst sås der i øverligt harvet jord (ca. fem cm) og i dybt løsnet jord (harvedybde ca. 20 cm), mens den sidste parcel er pløjet.

Hver parcel er delt i to, hvor halmen er snittet på den ene del og fjernet på den anden del.

Det giver i alt 50 forskellige kombinationer.

Realistiske forhold

I september gentages det hele med etableringen af vinterhvede, inden Centrovice 2. oktober inviterer til det første af to arrangementer under titlen ’Stil skarpt på dit såbed’.

»Vi har helt bevidst ønsket at etablere så realistiske forhold som muligt for at komme tættest mulig på landmændenes praktiske hverdag og de udfordringer, de står med, når der skal etableres såbed. Såbedet er den enkeltfaktor med størst udbyttemæssig betydning, og derfor er der vedvarende behov for at have fokus på såbedet,« siger Helle Bundgaard Elander. Hun er planteavlsrådgiver hos Centrovice og tovholder på det store demonstrationsprojekt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle