Oplevelser: Madmarkeder forfører kunderne

Danske madmarkeder skyder op som paddehætte. »Folk vil gerne købe historien bag.«

Åbningen af street food-steder og madmarkeder skyder op flere steder i Danmark. I København er de mestre i at samle specialforretninger, herunder på Torvehallerne, Kødbyens marked og Papirøen.

At være en del af et marked kan sætte skub i økonomien for de små producenter, forklarer by-geograf og madmarkedsekspert.

»Det er en stor fordel for specialforretninger at ligge i et madmarked, hvor f.eks. fiskehandlere og grøntsagsproducenter virkelig kan få smæk på,« siger Bjørn Henrichsen.

Han har studeret og undersøgt forskellige madmarkeder i Europa og oplever en tydelig forskel på mad- og supermarked.

»Madmarkeder kan give dig oplevelsen af at være i et offentligt, fælles rum, hvor du bliver forført af mange tilbud, personligheder, dufte og smage. I supermarkeder snakker du tit ikke med nogen og skal have indkøbet hurtigt overstået,« siger han.

Stærkere brand

Det er en fornemmelse, som butiksejer af Bornholmerbutikken i Torvehallerne, Stine Holgersen, kan genkende. Hun sælger fra blandede bornholmske producenter og har kun butik i Torvehallerne.

»Du får et meget stærkt brand ved at samle butikkerne og får en anden synlighed end normalt. Mange kunder går ofte forbi her, og selvom de måske ikke køber noget, husker de ens varer meget bedre,« siger hun.

Vil gerne give lidt mere

Hos Noorbohandelen i Torvehallerne producerer og sælger de snaps, likør, spiritus og vin.

Ifølge butiksejer Wolfgang Sürth er det især turister, som synes, det er sjovt at købe lokale varer.

»I starten interesserede kunderne sig mest for vores importerede varer, men der bliver mere og mere af vores egne produkter, fordi folk gerne vil have lokalt producerede varer og historien bag,« siger Wolfgang Sürth.

Netop historien om fødevarene er en bonus, som får mange forbrugere til at ville give lidt ekstra for varene, mener Stine Holgersen.

»Historien betyder en del, fordi folk forventer, at personen bag disken har et vis forhold til maden. Det er ikke bare spyttet ud på en fabrik,« siger Stine Holgersen.

Den tendens mærker Wolfang Sürth også. Ca. 30 procent er egenproduktion fra Møn, og al likør laver de selv.

»Tingene er lidt dyrere og lækrere, men folk køber ikke kun varen - de køber også historien.«

Flere i fremtiden

Stine Holgersen påpeger, at en manglende forståelse for, hvordan landbruget fungerer, kan give konflikter.

»Det er et tveægget sværd, for vi kan ikke altid skaffe alting. Sommeren i år har f.eks. været dårlig for bierne, hvorfor vi har mindre honning, og det har folk svært ved at forstå,« siger hun.

»Mange af producenterne kan ikke lave så meget, og det, synes vi, er charmerende – omvendt kan vi ikke altid få det, vi gerne vil have.«

Dog tror madmarkedsekpert Bjørn Henrichsen på, at flere madmarkeder dukker op.

»København har været i gang længe med udvikling på mad, hvor streetfood rigtig boomer. Det tror jeg bestemt, vi ser mere af.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle