Osteeksporten er i fremgang

Salget af ost til udlandet er tilbage på sporet.

Den danske eksport af ost steg markant sidste år til samlet 264.000 ton, og en meget stor del af fremgangen blev hentet på EU-markedet. Det viser en opgørelse over mejeribrugets økonomiske forhold, som er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer.

Med stigningen kom mejeribruget tilbage i sporet fra tidligere år, hvor osteeksporten lå på et højt niveau.

Storaftager af dansk ost er fortsat Tyskland, men det er Storbritannien, som havde størst fremgang i 2009 og nåede at købe 31.000 ton. Blot to år tidligere blev der 'kun' solgt 19.000 ton dansk ost til Storbritannien.

Uden for EU er det især USA, Rusland og Japan, som står for importen af dansk ost.

-strup

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle