Pænt overskud og fuld ordrebog hos Gråkjær

Tredobler overskud i forhold til sidste år.

Gråkjær-koncernen fortsatte i 2013/14 de seneste to års trend med positive tal på bundlinjen - denne gang med et plus på 10 mio kr. før skat mod 3,5 mio. sidste år.

Samtidig var selskabets omsætning dog reduceret til 527 mio. kr. mod 595 mio. året før.

»Den lidt lavere omsætning skyldes, at byggestart er udskudt på en række sager, og at vi har frasolgt inventarfirmaet AP Company,« siger adm. direktør Jan Larsen.

»Vi vil koncentrere os om at sammensætte og gennemføre projekter inden for institutions-, erhvervs- og landbrugsbyggeri. Det er her, vi har vores stærke kompetencer,« tilføjer han.

Skal tjene mere

Koncernens ordrebeholdning er i dag cirka dobbelt så stor som på samme tid sidste år, hvilket tegner godt for det kommende år.

”Vi oplever en stigning i ordretilgangen inden for erhvervsbyggeri, og landbrugsbranchen viser også opadgående tendenser, så jeg er godt tilfreds med at have overtaget Gråkjærkoncernen 100 procent igen,” siger stifteren af firmaet, John Gråkjær.

”Vi skal naturligvis tjene mere på den omsætning, vi har, og overskudsgraden er da også stigende. Det er vigtigt for mig, at vi har tilfredse kunder. Vi ved, at det er en tilfreds bygherre, der giver os det næste byggeprojekt.”

Gråkjær har i sine 40 år udført over 3.600 byggeprojekter i en række lande inden for landbrug samt industri og andre erhverv. Som et nyt forretningsområde opfører Gråkjær i dag anlæg til landbaseret fiskeopdræt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle