Pas på prisen på planteværnsmidler

I uge 5 og 6 førte en del af branchen kampagne på Glyfosat, i prisniveauet 35-36 kr. pr liter. Allerede en måned efter begyndte prisfaldet, og prisen er nu 25-26 kr. pr liter i store partier. Cirka en måned senere blev Matrigon (Clopyralid) tilbudt i en kampagne til 320-340 kr., for derefter at falde til et niveau på 305-314 kr. Og i de første to dage af denne uge, er der tilbudt Boxer til mellem 80 og 90 kr. Er det billigt?

For hvis skyld?

Som regel gælder »tilbuddet« kun i få dage. Der er altså ikke tid til at undersøge markedet, eller indhente tilbud fra andre forhandlere. Det virker ikke tillidvækkende.

Der er dermed to tydelige tilfælde på, at tilbudskampagner straks er efterfulgt af prisfald. Man kan derfor med rette spørge: Gennemføres tilbudskampagner for kundens eller for sælgernes skyld? I de nævnte to måske tre tilfælde har det ubetinget været for sælgerens skyld. Man er kommet af med en vare, som kort efter blev udsat for hård konkurrence. Det er en meget nærliggende tanke, at firmaerne som indkøbere har en større viden om markedet og den kommende udvikling.

En fællesnævner for alle tre produkter er, at der i de seneste år er markedsført billigere kopiprodukter. Og for Boxer ventes det også at ske i det kommende år. Som et andet eksempel kan nævnes Metsulfuron (Ally), som nu også produceres af bl.a. Cheminova. Dette har medført et betydeligt prisfald i år.

Konklusion: Lad Jer ikke besnære af »gode tilbud«. Antag som udgangspunkt, at firmaerne tilser egne interesser først. Det ville være skønt, hvis de kunne bære en større tillid, men erfaringen har vist det modsatte, og det gælder for både aktie- og andelsselskaber. Grundlæggende mener vi derfor ikke, at man skal indkøbe store mængder planteværn, længe inden det skal bruges. »Tilbuddet« er oftere til firmaets fordel, end til køberens.

Hertil kommer, at der hele tiden sker ændringer i udbuddet af planteværn, især med kopiprodukter, og heldigvis har vi nu flere udbydere i landet, som kan bidrage til den frie konkurrence.

Nye firmaer - åbne prislister

Som et meget tiltrængt frisk pust er der nye aktører på markedet for planteværn. Det tyske firma ATR og det jyske BMG har slået godt igennem, og kører, som noget hidtil uset i branchen, med en . Tænk, at det kan nævnes som noget særligt, at priserne er åbne! Det burde vel være det mest naturlige i verden, at man får oplyst prisen på produkterne, inden man afgiver ordren! De store gamle firmaer har altid holdt prislisterne tæt til kroppen i foråret. Når de fleste handler så er hjemtaget, meldes prislisterne ud, sent i foråret.

Som tidligere nævnt her på siden, er det at sammenligne rabatsatser i de forskellige firmaer, da firmaernes grundpriser ikke er ens. Hertil kommer det helt besynderlige, at nogle firmaer giver rabat pesticidafgift, og et enkelt firma afgiften. Rabatprocenterne bliver naturligvis vidt forskellige. Den eneste reelle sammenligning, man kan gøre, er derfor på en konkret indkøbsliste. Og her er det jo så heldigt, at der endelig er firmaer, som melder deres prislister klart og offentligt ud.

Hvor stor rabat skal man ha¿?

Det afgørende, for den rabat der ydes på en handel, er selvfølgelig indkøbsvolumen, omsætning af øvrige produkter og forhandlingstalentet. Men mange ved ikke, at der skal store tocifrede rabatprocenter til, for at man faktisk gør en god handel. Og det lyder jo besnærende, hvis man får tilbudt en rabat på f.eks. 10-12 procent. Men sagen er, at det i nogle prislister langt fra er tilstrækkeligt.

Med de prislister, vi nu endelig har set fra de store firmaer, er det et faktum, at man skal i nærheden af 14-16 procent i nogle firmaer, for blot at komme på niveau med de nye firmaers åbne prislister. Der er MANGE penge at hente for avlerne, ved at undersøge markedet godt. Og med adgang til de åbne prislister kan man selv tage affære.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle