Pedersen tilbage i Arlas repræsentantskab

Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer frem til delegeretmødet i november sidste år, er trådt ind i Arlas repræsentantskab. LandbrugsAvisen fangede ham på en telefon fra Rom:

 

Det tror jeg ikke. Sådan er det i hvert fald ikke ment. Jeg var med i Arlas repræsentantskab, før jeg blev viceformand for L&F for fire-fem år siden. Det holdt jeg egentlig kun op med på grund af manglende tid. Siden har jeg fået bedre tid, så man kan sige, at jeg bare fortsætter, hvor jeg slap den gang.

Det er jo rart nok, at man som mælkeproducent kan følge med og komme med holdninger til nogle ting. Jeg har ikke noget bestemt mål med det. Det er jo ret naturligt for en mælkeproducent, at man gerne vil følge med i, hvad der sker. Men jeg synes ikke, det er særligt dramatisk, at jeg nu er vendt tilbage til den post, jeg havde tidligere. Det er i øvrigt også allerede et par måneder siden, jeg blev valgt ind.

Det ved jeg ikke. Jeg arbejder i bedriften, som vi udvider løbende, og sidder i bestyrelsen for Landbrugets Finansieringsbank og i Landbrugslotteriets bestyrelse. Det har jeg det godt med, men om det vil bringe mere og andet med sig, ved jeg ikke. Jeg har ikke noget behov for at markere mig politisk eller på anden vis lige nu. Det er trods alt ikke mere end godt seks måneder siden, jeg trådte fra som formand for Landbrug & Fødevarer.

lha

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle