Man vurderer den acceptable risiko.
Pesticider er godkendt af myndighederne i Danmark og EU, men alligevel er der mange i befolkningen, der vægrer sig mod brugen. LandbrugsAvisen har talt med en af de forskere, der arbejder med pesticiders effekt på miljøet og giftighed for mennesker, Nina Cedergreen, Københavns Universitet.
Er pesticider en større trussel mod mennesker end andre kemikalier?
»Risiko er en kombination af et stofs giftighed, og hvor meget man bliver udsat for. Meget giftige stoffer kan udgøre en lille risiko, hvis man bliver udsat for lidt, hvorimod mindre giftige stoffer kan udgøre en stor risiko, hvis man bliver udsat for meget. Pesticider er lavet til at være giftige. Derfor regulerer vi dem, så vi bliver udsat for meget lidt, så risikoen er lav. Pesticider er reguleret strengere end andre stoffer, som kan udgøre en større risiko«.
Skal vi være mere bange for pesticider end før?
»Nej, de har aldrig været mere restriktivt reguleret end nu«.
Er de er ufarlige?
»Det vi regulerer efter, er acceptabel risiko. Vi kan aldrig garantere nulrisiko eller at der viser sig noget i 5. generation osv. Når en ingeniør bygger, er der også risiko for at det falder sammen. Det sker ikke tit, men der er ingen garanti for nulrisiko«.
Hvilken risiko er acceptabel?
»Det må samfundet og politikere afgøre. Risikoen afhænger af, hvilken fordel, man har. Efter krigen var der sult i Europa, og så var man villige til at løbe en større risiko for at producere fødevarer nok. Nu er køledisken fyldt op herhjemme, og så har man øjnene åbne for sideeffekter. I Østafrika, hvor græshoppesværme giver hungersnød lige nu, accepterer man nok en anden risiko. Når det gælder medicin, er vi parat til helt andre risici. Flere tusinde dør af medicin om året, men man kan se, at de gavner flere, og derfor accepterer man det«.
Når man kan dyrke økologisk, kan man vel også undvære for eksempel glyphosat?
»Det kan man godt. Men det har en pris og en nylig undersøgelse fra Storbritannien og Wales viser, at skal de være 100 procent økologiske får de 40 procent lavere udbytte for samme dyrkede areal, og så skal de købe i udlandet og der skal bruges areal til det. Hvis vi også vil have plads til natur, ulve og alt det der, må vi vurdere, hvor stor udbyttenedgang, vi kan acceptere«.
Der er meget fokus på glyphosat, er det særlig giftigt?
»Nej, men det er det, vi bruger mest. Det er også blevet synonym på en landbrugsmetode i nogle lande, hvor man bruger det sammen med GMO som eneste middel i sindssygt store doser i stedet for at have sunde sædskifter. Omvendt er det nødvendigt, hvis man vil dyrke jorden uden jordbearbejdning. En dyrkningsmetode, der kan øge livet i jorden«.
Man hører jo, det er en nervegift….
»Planter har altså ikke nerver, og det er heller ikke nervegift for mennesker. Det er en misforståelse, fordi nogle forskere kalder glyphosat et organofosfat. Det gør mig stikhamrende tosset, når de siger det. Organofosfater er insektmidler, der oprindelig var udviklet til at være nervegasser«.
Hvad er de mest giftige kemikalier, vi bliver udsat for?
»Ni ud af de ti mest giftige stoffer er naturstoffer. Det giftigste er butolin, der giver pølseforgiftning, og som man sprøjter ind i folk ved botoxbehandling. Altså i små mængder. Mycotoxiner og aflatoxiner, som kan findes i korn er meget giftige. Men de største dræbere når det kommer til folkesundhed er alkohol og tobak«.
Man taler også om cocktaileffekten af pesticider – er 1+1=3?
»Nej, men 1+1+1+1 = 4. Man lægger giftigheden oven i hinanden, men stofferne forstærker ikke hinanden i de mængder vi og miljøet udsættes for«.
Nina Cedergreen har lavet masser af forskning om cocktaileffekter, og et af hendes primære forskningsområder er at forstå mekanismer bag synergier. Forskningen viser, at der skal større mængder til at udløse synergier end dem vi typisk bliver udsat for gennemfødevarer og miljøpåvirkninger.
