Pink Valtra sætter fokus på de unge

Usædvanlig demotraktor viser mulighederne i Valtras evne til at skræddersy sine traktorer til den enkelte kunde.

Går du efter at vække maksimal opmærksomhed, når du svinger ind på foderstoffen med et læs korn, så er Valtras Pink Cat helt sikkert løsningen.

Den pinkmalede Valtra N163 Direct er foruden sin markante farve udstyret med masser af krom, ekstra LED-lys og frontgitter. Indvendig har den blandt andet en rød læderkabine, et gigantisk stereoanlæg, iPad samt en alkolås på tændingen.

Traktoren turnerer sammen med det finske svar på vores LandboUngdom, som i år har passion som tema. Men den skal ikke bare sætte fokus på temaet og de unge, men også på det såkaldte Valtra Unlimited-program, hvor Valtra kan skræddersy traktorerne til kunderne ud fra deres specifikke ønsker.

Når demoturen slutter til oktober, vil Pink Cat blive sat til salg af Valtra som enhver anden demotraktor.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle