Pløjefri økolog tryller med kompost og jordens frugtbarhed

Michael Meyer, pløjefri økolog under omlægning, behøver ikke lægge kræfter i, da han stikker spaden i græsjorden. Den skærer gennem græs og jord, som var det smør.

En tyk regnorm flagrer forvildet med sin ormekrop, da spaden kommer op igen læsset med mørk muld og et spindelvæv af fine, hvide rødder.

»Læg mærke til, hvor let og luftigt det er. Som en luftbold, tæppegroet med rødder og med runde krymler og hulrum, der giver plads til ilt og vand!«

Michael Meyer roder begejstret i jorden på spaden og skiller jorden ad med fingrene:

»Se, her er vi ikke nået ned endnu, der er jorden mere flad og sammenpresset,« peger han.

På den vestsjællandske landmands godt 300 hektar er alt dækket af grønne efterafgrøder: rajgræs, stauderug, vintervikke.

Flokke af både ejet og lejet kødkvæg græsser markerne, bl.a. 23 australske Murray Grey-dyr med et kælent og charmerende temperament.

Kødkvæg spiller rolle

Dyrene er centrale for Michael Meyers nye driftsform som pløjefri økolog:

De lever næsten udelukkende af græs, og deres iltede gødning er med til at opbygge humus i jorden. Og netop opbygningen af mere humus i jorden, så kulstof og næringsstoffer bindes til gavn for klima, miljø - og udbytter, er Michael Meyers mål og glødende interesse.

»Hvis vi får hævet humusindholdet i jorden og får lært den her dyrkningsteknik, vil vi kunne hæve udbytte til konventionelt niveau. Ikke helt, men næsten,« siger han.

Michael Meyer satser på at hæve humusprocenten i sin jord til fem procent fra de godt to, han ligger på.

Kursus fangede ham

Michael Meyer har de sidste 17 år været pløjefri landmand, de seneste fire år i den ekstra krævende form ’no till’ - det vil sige helt uden jordbehandling.

Men i 2016 besluttede han at foretage det nye skridt efter et inspirerende kursus i jordfrugtbarhed hos Martin Beck, der er en anerkendt konsulent i økologiske kredse.

Nu er han økolog under omlægning med en snert af biodynamik. Og stadig pløjefri!

Mælkesyrebakterier

Arbejdet med at få øget jordens frugtbarhed handler i Michael Meyers landbrug om mindst mulig jordbehandling, om grønt plantedække året rundt og om at fodre jordbiologien med rodekstrudat og komposteret gylle og pileflis.

»Jeg forsøger at vende biologien i jorden fra oxidativt miljø til reduktivt miljø, - det vil sige fra forrådnelse til en komposterende proces, som stabiliserer kulstoffet varigt,« forklarer han.

Michael Meyer er derfor i færd med at uddanne sig selv til komposteringsekspert og er i gang med en hel stribe komposteringsprocesser på sit landbrug:

Han får gylle, som han komposterer i sin tank. Han komposterer pileflis, som ligger i to lange dynger på marken. Og han stimulerer processerne med mælkesyrebakterier fra produktet ’Biosa’.

Fladekompostering

Jordbehandlingen foregår ved hjælp af ’fladekompostering’, en jordbearbejdning med en fræsning i 2-5 cm dybde, hvor der samtidig sprøjtes Biosa ud, som skal processtyre komposteringen. Herefter er det vigtigt, at jorden ligger i ca. 10 dage, mens processen foregår.

År med udfordringer

Michel Meyers sædskifte består af mange vårafgrøder med blandet korn og bælgsæd samt sukkerroer.

Markerne holdes grønne med høstafgrøder og forårsudlæg af kløvergræs samt efterafgrøder som stauderug og vintervikke.

Udbytterne har i enkelte afgrøder ikke imponeret det første år, hvor vejret har givet mange udfordringer: Sukkerroerne og vårhvede har især givet udfordringer, mens de øvrige udbytter er ’tilfredsstillende.’

Men selvom det endnu er for tidligt at tale om en personlig ’succes’ for den nye driftsform, er Michael Meyer fuld af forventning.

»Tingene ændrer sig ikke over natten, men bare det, jeg allerede har oplevet med min jordstruktur, betyder, at jeg glæder mig enormt til at komme i gang med år to«.

Michael Meyer har endnu få danske pløjefri øko-kolleger. Men han forudser, at det vil brede sig i de kommende år.

»Det her kommer til at boome! Der er så meget god mening i det«.