Det arbejdede sig igennem alle de forhold, som det blev budt lige fra fedtet urørt stubjord med våd snittet halm på overfladen og til løs, nypløjet jord.
Der blev dog brugt både power og tid, før den fire meter brede maskine havde sået sine parceller. Det forklarer, hvorfor der også er plads til andre typer af såmaskiner på markedet.
Jorden har godt af halm, men skal marken ikke pløjes, skal man huske, at alt, hvad der forlader snitteren, kan blive til udfordringer, når der skal sås.
Jeg har i dette efterår testet to såsæt til striptilling i stubjord med og uden halm. En ting der gentager sig er, at selv mindre klatter af halm eller lang stub fra lejesæd ofte bevirker, at noget slæber. Og selvom en reparationsharvning med en stub- eller diskharve kan gøre stubben mere sort at se på, hjælper det sjældent, hvis det først sker lige foran såmaskinen.
Halmhåndteringen skal simpelthen tænkes ind, allerede inden afgrøden høstes.
Er snitteren i topform? Blæser det for meget til, at halmen kan spredes i hele skærebordets bredde? Er der lavninger med mosejord og lejesæd, hvor vi skal bakke? Skal vi høste i nat, hvor halmen er klam? Har vi tid at harve, strigle eller pudse stubben af inden for et par dage?
Kan stubben ikke håndteres korrekt, gambler man med sin hvedesåning.
