Plantechef om nye regler for miniområder:Det er vildt godt. Nu ruller snebolden igen

Godkendelse af miniområder kan nu søges med sindsro, mener direktør i Seges.

Den største hindring for at få hundredvis af minivådområder etableret er fjernet.

Efter et langstrakt pres har fødevareminister Mogens Jensen meldt ud, at kontrollen med minivådområderne gøres mere fleksibel og smidig

»Landmænd skal ikke være bange for, at de ikke får deres penge, når de leverer et vigtigt arbejde for at nå de mål, vi har sat politisk. Derfor gør jeg kontrollen af vådområderne mere fleksibel uden, at det går ud over effekten«, siger Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Tre ændringer indføres

Med de nye regler indføres en usikkerhedsmargin på dybdemålingerne. Desuden indføres der en gradueret sanktionering, så landmanden ikke mister det fulde beløb, hvis et minivådområde ikke lever helt op til ansøgningen.

Og samtidig bliver det muligt at godkende miniområderne administrativt ud fra landmandens egne målinger og fotodokumentation.

De nye og mere smidige regler kommer efter, at de fire første klarmeldte minivådområder alle dumpede ved Landbrugsstyrelsens kontrol. Det betød, at landmænd mistede hele deres tilskud, der er på 100 procent af anlægsudgiften.

De nye regler baner vej for en godkendelse af de mange hundrede vådområder, der allerede er søgt om i år, og for alle de minivådområder, der allerede er gravet ud til, men hvor landmænd ikke har turdet sende ansøgningen ind, af frygt for at vådområdet ville dumpe til den afgørende eksamen i Landbrugsstyrelsen.

»De nye regler er en rigtig god nyhed. Jeg er rigtig glad på både miljøets og landbrugets vegne. Det er faktisk en helt vildt god nyhed«, siger Troels Toft, der er sektordirektør for planteavl i Seges.

»Det er rigtig dejligt, at ministeriet har lyttet til kritikken. På landsplan er der indsendt ansøgning om etablering af 339 minivådområder, hvoraf under halvdelen er godkendt i Landbrugsstyrelsen, og endnu færre er etableret. Dem der er etableret venter nu på afsyning og dermed endelig godkendelse.«

»Det var som en stor snebold, der lå helt stille. Men de nye regler ruller snebolden igen. Nu kan landmændene med sindsro søge om at få minivådområder godkendt. Og de der ikke har turdet gå i gang med at grave, kan sige ’go’ til entreprenørerne, der skal grave ud til minivådområderne. Nyheden giver fornyet mod på at fortsætte det gode arbejde med at etablere minivådområder igen«, siger han.

Også Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, har roser til ministeriet:

»Det er rigtig rart at se, at de har lyttet til de indsigelser, der har været, og har forstået, hvor alvorligt det har været for minivådområdeprojektet. Det er en klar erkendelse af, at det ikke har været i orden«, siger Merrild og fortsætter:

»Det har jo været nærmest umuligt at få landmænd til at turde at kaste sig ud i det«.

Roserne har torne

Men Martin Merrilds roser har ikke stilke helt uden torne:

»En ting er, at der står, der kan blive tale om graduerede sanktioner. Men hvor store er sanktionerne? Og hvis der er tale om en fejl, der kan rettes op, så mener jeg ikke, at det kan være rigtigt, at der skal være en sanktion. For selv hvis landmanden mister 20 procent af tilskuddet, kan det være ganske alvorligt«, siger Martin Merrild og tilføjer:

»Mit udgangspunkt er positivt. Men vi må se, hvordan ændringerne kommer til at se ud i detaljer«.

Ifølge Fødevareministeriet vil der som udgangspunkt stadig kun blive udført én kontrol af et minivådområde. Det kalder Martin Merrild for absurd.

»Jeg har stadig utrolig svært ved at forstå, at der ikke kan være tale om et omsyn. Det er uforståeligt for mig.«

»Hvis der virkelig er nogle EU-regler, der forhindrer det, så må vi lave et prøvesyn. Man skrotter jo heller ikke de biler, der dumper ved bilsyn«, siger Martin Merrild.

Minivådområder har været længe undervejs

Der er ansøgt om over 400 minivådområder på to runder. Her er en tidslinje over forløbet: 

  • Ultimo 2015: Her er aftalen, at landbruget må få lov til at gøde mere, hvis det samtidig opsamler mere kvælstof. 7.000 ton N skal fjernes inden 2021, lyder det. Grundlaget for minivådområder er ikke på plads endnu.
  • 2016: Hos Landbrug & Fødevarer presser man på for at få minivådområdeordningen rullet ud allerede fra året efter. Vejledning og oplandskonsulenter bliver klar i 2017, men ordningen for minivådområderne gør ikke.
  • 2018: Fra 1. februar til 10. april åbner ordningen, og 78 landmænd søger om at bygge et minivådområde. 45 ansøgninger får tilsagn. Der er afsat 50 mio. kr. 
  • Januar 2019: I januar 2019 er 9 områder ved at blive etableret. Heraf søger fire om udbetaling af støtte, og alle dumper i den efterfølgende kontrol. Fordi styrelsen ikke har indkøbt GPS-udstyr, får de fire minivådområder en ny chance med GPS, hvilket dog er en særlig undtagelse.
  • Forår 2019: Flere melder sig klar til at bygge minivådområder under anden runde, hvor hele 338 søger. Sagsbehandlingen trækker dog ud pga. IT-problemer i Landbrugsstyrelsen. Som noget nyt for landmændene halvdelen af støttebeløbet udbetalt på forhånd. Der afsættes i alt 193 mio. kr., så alle minivådområder kan gennemføres.
  • December 2019: Styrelsen har pr. 4. december modtaget fire klarmeldinger, hvoraf to er endelig godkendt og udbetalt. De resterende to afventer stadig den nye kontrol.

Faktaboks

De tre nye tiltag

  • Der indføres en usikkerhedsmargin på de dybdemålinger, som minivådområdet skal overholde. Usikkerhed på kontrollens måleudstyr skal ikke ligge ansøgerne til last.
  • Der arbejdes på, at landmænd selv kan indsende målinger og fotodokumentation for minivådområdets dimensioner før, der ledes vand ind i anlægget. Landbrugsstyrelsen laver ud fra de indsendte data en administrativ kontrol af anlægget, som følges op af en fysisk afsyning, hvis primære formål er at konstatere, at anlægget er etableret og vurderes at stemme overens med den indsendte dokumentation.
  • Der arbejdes på at indføre en gradueret sanktionering, så en landmænd ved ikke-væsentlige fejl ikke mister hele tilskuddet, men blot får et nedslag. Væsentlige fejl, hvor minivådområdet ikke giver den nødvendige miljøeffekt, medfører fortsat fuldt bortfald.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle