Plantekongressen er den fælles faglige løftestang

Plantekongres 2010 er den syvende kongres i den nuværende form. Den giver korpsånd på planteområdet, mener Carl Åge Pedersen, Landscentret.

"Det er lykkedes at få Plantekongressen på plakaten som en begivenhed, som er med til at skabe korpsånd på planteavlsområdet."

Det siger direktør Carl Åge Pedersen, Landscentret Planteproduktion, om Plantekongres 2010, som finder sted i Herning Kongrescenter i næste uge med op mod 2.000 deltagere. Det er den syvende kongres under den nuværende form i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning og Det Jordbrugsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet, og ifølge Carl Åge Pedersen er det lykkedes at skabe den synergi mellem forskning, rådgivningen og det praktiske landbrug, som var et af de vigtigste formål med at afholde en fælles kongres.

Praktisk relevans

"Forskerne og landbruget er bestemt kommet tættere på hinanden i de syv år. Det ser vi jo blandt andet i form af de mange fælles projekter, som vi gennemfører, og hvor vi prioriterer, at projekterne har højst mulig praktisk relevans," siger Carl Åge Pedersen.

"Men vi føler også, at hele sektoren får et løft på kongressen, som smitter af på både deltagerne og oplægsholderne. Vi oplever, at folk gerne vil være med, og det er bestemt positivt. Som det er sket for kvæg og svin, er Plantekongressen stedet, hvor man opdateres fagligt og debatterer den faglige udvikling - her blot på planteområdet."

Medarbejdere på KU Life - tidligere Landbohøjskolen - har i de seneste år bidraget stadig mere til kongressens sessioner, og Carl Åge Pedersen forventer, at KU Life fra 2011 er med som arrangør af Plantekongressen.

Der trænes ...

Over 200 personer vil aflevere faglige indlæg under en eller flere af kongressens godt 100 sessioner. I modsætning til situationen før den første kongres er formen mere kvik og med større fokus på at aflevere budskabet i en form, der er forståelig og relevant for modtagerne.

"På Landscentret holder vi generalprøve med oplægsholderne herfra, og vi evaluerer hver enkelt," siger Carl Åge Pedersen.

"Mange af emnerne er de samme år efter år - eksempelvis årets forsøgsresultater inden for gødskning og planteværn. Men alligevel har netop de kendte emner altid et meget højt antal deltagere, og det kan man kun tage som tegn på, at der fortsat er stor relevans i forsøgsarbejdet for tilhørerne."

Der søges naturligvis altid efter nye emner, og det er aldrig forekommet, at man har aflyst en session på grund af for få tilhørere. Det fortæller lidt om, hvor bred tilgang deltagerne har til området.

Vægt på natur og miljø

At Plantekongressen ikke alene handler om faglighed og landbrug, men også om natur og miljø, er årsagen til, at kongressen i år er udvidet fra to til tre dage.

13. januar afvikles de sessioner om natur og miljø, som har relevans for landmænd, rådgivere, forskere og natur- og miljømedarbejdere i kommunerne, mens programmet 14. januar rummer de specialiserede emner inden for natur og miljø.

"Men for landmænd og rådgivere kan det bestemt også være relevant at høre om naturplaner, vandrammedirektivet eller landskabsstrategier," påpeger Carl Åge Pedersen.

Selv om natur- og miljømedarbejdere ikke er Plantekongressens kernemålgruppe, er han meget tilfreds med, at kongressens program både tidligere år og i år tiltrækker mange personer fra den gruppe. Det giver nemlig mulighed for faglig dialog mellem parter, som ellers ofte sidder på hver sin side af bordet i en miljø- eller byggesag.

"Det er dem der sidder med administrationen af mange sager, og en gensidig udveksling af viden og erfaringer kan lukke op for meget. Det er altid godt at samle folk," siger Carl Åge Pedersen.

"Samtidig ser jeg det ædle formål at give deres faglighed et løft til fremme af de for alle parter bedste løsninger."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle