Politikere: Værn om forskeres uafhængighed

I dag bruges forskernes basismidler fra universitetet tit til medfinansiering af forskning for private penge. Af Frederik Thalbitzer lft@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 41

Man skal værne om forskernes uafhængighed, og universiteternes ledelse må tage medansvar. Sådan lyder det fra en række politikere fra Christiansborg, LandbrugsAvisen har talt med.

Efter at kemiforsker Nina Cedergreen fra Københavns Universitet i sidste uges LandbrugsAvisen pegede på, at forskernes uafhængighed er på spil, er flere politikere klar til at se, om man kan finde andre modeller for, hvordan forskere finder deres penge.

Nina Cedergreen pegede bl.a. på det uheldige i, at man skal lave lobbyarbejde og helst kalde alting problemer for at få penge til forskning.

Uafhængighed afgørende

Forskningsordfører for Venstre, Ulla Tørnæs, understreger, at forskernes uafhængighed er fuldstændig afgørende for at sikre troværdighed, og at politikerne bør være opmærksomme på det.

»Det er vi nødt til at tage alvorligt, for ellers mister vi vigtig viden«, siger hun.

Folketinget havde også før coronakrisen programsat en høring om forskningens uafhængighed udløst af den såkaldte oksekødsrapport, der blev trukket tilbage.

Kan problemet være, at politikerne har konkurrenceudsat forskningen for meget?

»Nej, det mener jeg ikke. Vi skal hele tiden sikre, at vi får mest muligt for de skattekroner, vi har valgt at bruge på forskning«, siger Ulla Tørnæs.

Ny balance

Jens Henrik Thulesen Dahl, der er forskningsordfører for Dansk Folkeparti, hylder også uafhængig forskning. Han er bevidst om, at de basismidler, som politikerne giver universiteterne til at forske, hurtigt kan blive opslugt som medfinansiering af forskning for private midler, fordi medfinansiering er et krav fra nogle forskningsfonde.

»Måske skal vi finde en anden balance. Arbejdet med at finde nye modeller til at fordele basismidler er i gang«, siger han.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kasper Kjær har stor tillid til, at forskerne er ærlige, og at pengeinteresser ikke dikterer, om man overdriver eller underdriver.

»Selvfølgelig skal vi lytte, når nogen siger, der er et pres i en eller anden retning, når de udlægger deres forskning. Der har ledelsen på universiteterne også et ansvar. Vi har et ansvar for, at rammebetingelserne er i orden«, siger han.

Følelser eller fornuft?

Han adresserer også Nina Cedergreens kritik af, at politikerne ofte lytter til folkestemninger frem for forskningsresultater. Hvorfor skal hun så forske? For eksempel i spørgsmålet om, hvorvidt roundup skal re-godkendes.

»Mit billede er, at vi lytter til forskere, eksperter og myndigheder, når vi træffer beslutning. Men forskere er jo heller ikke altid enige«, siger han.

Her stemmer Ulla Tørnæs i.

»Jeg oplever tit, at forskere har forskellige facit. Det er også meget essentielt, at politikere ikke er forpligtet til at gøre, hvad forskere siger, men selv bestemmer, hvem de lytter til, uanset om det er forskere eller følelser«.

Faktaboks

Baggrund

  • I LandbrugsAvisen i sidste uge, udtaler forsker Nina Cedergreen, KU, at hun ikke kan udtale, at noget ikke er et problem, for så bliver der ikke bevilget penge til området. 
  • Hun mener, at forskernes uafhængighed er på spil, når man for at holde skruen i vandet og skaffe penge til forskningen skal lave lobbyarbejde og gøre ting til et problem. 
  • Samtidig undrer det, at hun skal forske i pesticider, hvis politikere hellere lovgiver efter følelser og folkestemninger.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle