Potentiale for 200.000 hektar græs mere på få år

Grønt græs er det nye sort. Afgrøden spiller godt på klima- og miljødagsordenen. Den kræver lille input, kan producere protein og begrænse N-udledningen og samtidig øge biodiversiteten.

Græs er en af de afgrøder, der er allerbedst til at fange solens stråler og forvandle dem til biomasse. Hver gang man skifter en hektar majs eller korn ud med en hektar græs, får man positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, altså lige det, som står på politikernes ønskeseddel. I takt med, at man kan reducere Danmarks store import af soja med protein fra dansk græs, vil behovet vokse, mener Truels Damsgaard, adm. direktør for DLF, verdens største græsfrøfirma.

»Vi mener, der er potentiale for et par hundrede tusinde hektar græs mere, end der dyrkes i dag«, siger han.

DLF har for nylig medinvesteret i en græsproteinfabrik. Ambitionen er at være med til at udvikle produktionen af græsprotein til både kvægfoder og foder til enmavede dyr.

»Hvis man kan producere det til en konkurrencedygtig pris, vil det vinde ind i Danmark. Det kræver, at vi optimerer i hele kæden. Det er allerede interessant til økologisk protein. Der går nok nogle år, før det er konkurrencedygtigt til konventionelt protein, men jo flere af de anlæg der kommer, des hurtigere bliver det til noget«, fortsætter han.

Fordøjelige cellevægge

DLF har i de senere år haft store fremskridt for deres udvikling af græsser. Ifølge DLFs forsknings- og udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen har man nået landvindinger på en lang række områder.

På grovfodersiden har DLF formået at levere nye højtydende sorter. Større udbytter og bedre fordøjelighed er ikke bare godt for mælkeproducentens økonomi.

»Jo mere kvælstof græsset optager, som bliver til mælk, des mindre kvælstof ender i vandmiljøet, så det giver både god økonomi og miljøeffekt«, fremhæver han.

Robuste plænesorter

Også plænegræsser har forædlingen givet markante resultater. Normalt er plænegræsser diploide, mens fodergræsser ofte er tetraploide. DLF har som de første udviklet tetraploide plænesorter, dvs. sorter, som er pænt grønne og behagelige at gå på. Tidligere har man anset tetraploide sorter for at være for grove.

»Ved VM i fodbold i Rusland brugte de tetraploide sorter på 8 ud af 12 stadioner«, indskyder Truels Damsgaard fra sidelinjen.

Scanner kvalitet

Resultaterne kommer ikke ud af den blå luft. 240 medarbejdere eller mere end 10 procent af DLFs ansatte arbejder med forskning og udvikling, og DLF har også investeret i ny teknologi. De har installeret infrarøde scannere på mejetærskerne, der måler græskvalitet, når de høster forsøg. Dermed får de data for tusindvis af plots uden at vente på laboratorietest.

»Vi er de eneste i verden, der kan det. Det gør, at vi kan teste mange flere sorter meget hurtigere og finde de bedste«, siger Klaus K. Nielsen.

Samtidig gør DLF brug af genomisk selektion. Teknologien forudsiger, hvordan sorter klarer sig ud fra genomiske profiler, og man kan vælge linjer med større sikkerhed for de egenskaber, man går efter. DLF startede med genomisk selektion i græs for ti år siden og ved i dag, at det virker.

Faktaboks

Græs:

  • Græs er en plantefamilie
  • Græsser er oftest flerårige med trævlerod og underjordiske udløbere
  • Ud over de gængse græsser hører korn, ris, tagrør og bambus til græsfamilien

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle