Prisen på slagtekyllinger falder tilbage igen

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi anslår, at prisen på slagtekyllinger i 2014 vil falde tilbage til 2012-niveauet efter at være steget med otte procent i 2013.

De høje foderpriser har i en periode begrænset den globale vækst i fjerkræproduktionen og givet stigende priser, men med de nuværende lavere foderpriser ventes fjerkræpriserne at falde igen og stimulere en øget produktion.

Igangværende opførelse af nye fjerkræhuse her i landet tyder på, at produktionen også vil stige i 2014, men samtidig ventes produktionen at ophøre på andre brug. Produktionen ventes i 2014 at stige med et par procent.

Den største stigning i produktionen forventes i Asien, især i Indien, som ventes at øge produktionen med otte procent, der afsættes til hjemmemarkedet. I Thailand forventes eksporten til gengæld at stige med hele ni procent på bekostning af et lavere hjemmemarkedsforbrug. I USA, som er verdens største producent af fjerkrækød, ventes produktionen at stige med to procent, primært til hjemmemarkedet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle