Trods en reduceret handyrpræmie til studeproduktion har Gert Lassen valgt at stude sine krydsningskalve. Det økologiske tillæg og det højere vækstpotentiale som følge af indkrydsning med kødkvæg bør opveje den lavere præmie.
"Vi købte sidste år en ejendom med en del arealer, som er velegnede til afgræsning. Der var en slagtekalveproduktion, som vi nu har ændret til studeproduktion," fortæller Gert Lassen.
Tyrekalvene, som studes, stammer fra krydsningen af malkekvæg og kødkvægsrace, hvor Gert Lassen primært bruger Charolais som kødkvægsrace.
"Vi krydser malkekøerne mellem racerne Dansk Holstein, RDM og den franske race Montbeliarde, og det giver i sig selv nogle større dyr og tyrekalve," siger Gert Lassen.
At han så inseminerer de 30 pct. dårligste køer med kødkvægssæd giver blot nogle dyr med endnu bredere rammer - velegnet til kødproduktion.
Stude med fordele
"Fordelen ved studene er, at de kan afgræsse nogle marginaljorder blandt andet omkring Bøllingsø. Derudover kan de i vinterhalvåret leve af den græsensilage, som køerne ikke kan nøjes med," siger Gert Lassen.
En tredje fordel ved studene er, at Gert Lassen kan have kvier og stude gående sammen - hele tiden.
"Havde vi valgt at opfede tyrekalvene traditionelt, skulle vi skille kødkvægskrydsninger fra hinanden efter køn. Nu går de sammen indtil slagtning," siger han, som forventer at levere de første ti stude til Friland Økologi til december.
Skulle en malkekvægskvie være umulig at få drægtig, flyttes hun over på ejendommen, hvor studene går.
"For tiden er kødpriserne så gode, at vi kan få lige så meget for kvier til levebrug som til slagtning. Selvom studeproduktionen giver lidt mere arbejde, så udnytter vi nogle ressourcer langt bedre," siger Gert Lassen.
