Professionelle ansøgere støvsuger pulje til søer

Landmænd og konsulenter føler sig snydt: NaturErhvervstyrelsen gav tilskudskronerne til nye søer til kommuner, fonde og foreninger.

Naturinteresserede landmænd og lodsejere, der havde håbet på tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til at anlægge én eller flere nye søer til glæde for sjældne tudser, frøer og salamandre, har fået en lang næse.

Næsten samtlige tilskudskroner, der var reserveret til etablering af søer, er gået til en håndfuld store, professionelle ansøgere. Blandt dem flere kommuner, Aage V. Jensens fond, et privat konsulentfirma - og læplanternes forening, Plantning og Landskab, Region Øst.

Ingen ansøgninger med færre end seks søer er blevet imødekommet.

Fik penge til 42 søer

Henrik Bertelsen, Vejen, er én af de mange landmænd, der har fået afslag på tilskud. Da han modtog afslaget fra NaturErhvervstyrelsen fremgik det, at han skulle have søgt til en hel stribe søer for at få tilsagn.

Han undrede han sig over, hvad det var for lodsejere, der havde mod på at anlægge søer i håndfulde, og søgte aktindsigt hos NaturErhvervstyrelsen. Og her viste det sig så, at ganske få, store ansøgere stort set har støvsuget sø-puljen på 2,75 mio kr. Pengene er gået til ansøgninger med op til 42 søer. Almindelige landmænd og lodsejere, der søgte individuelt, har brugt tid og penge forgæves.

»Jeg synes, det er noget svineri,« mener Henrik Bertelsen.

»Vi har sendt op mod 30 ansøgninger ind - typisk fra landmænd, der ville etablere én eller to søer. Men vi fik afslag på samtlige og har haft totalt mange skuffede kunder,« fortæller teamkoordinator Anne Robenhagen Ravnshøj, Jysk Landbrugsrådgivning.

Søgte aktindsigt

Både Henrik Bertelsen og Anne Ravnshøj var klar over, at NaturErhvervstyrelsen ville prioritere flere søer for færre. Men det fremgik også af vejledningen, at andre aspekter vægtede, såsom hvor mange sjældne arter der forekom i det påtænkte sø-område.

Ingen af dem havde forestillet sig, at kriteriet om flest søer ville veje så tungt, at almindelige lodsejere ingen chance havde for at blive imødekommet.

Begge hæfter sig ved, at den allerstørste tilskudsmodtager er foreningen Plantning og Landskabs Region Øst, som via et samarbejde med to private skov- og naturkonsulenter tegner sig for den største ansøgning.

Foreningen har via kollektive ansøgninger søgt tilskud til 59 søer og har fået tilskud til de 42. I alt 1,1 mio. kr. i sø-tilskud til deltagerne. Foreningen kræver bl.a. seks pct. af anlægsomkostningerne for projektarbejdet, hvilket Anne Ravnshøj finder kritisabelt.

Puljede ansøgninger

»De har puljet en masse individuelle ansøgninger. Vi er mange, som har spildt vores tid og kræfter, fordi vi ikke ville betale »beskyttelsespenge« for at gå med i en fælles ansøgning. Jeg føler mig snydt,« siger Henrik Bertelsen.

»Hvis jeg havde vidst, at ansøgningspuljen lagde op til, at én forening kunne malke det hele via kollektive ansøgninger, ville jeg aldrig være begyndt at søge i den ordning,« siger Anne Robenshave Ravnshøj.

»Men det kan da godt være, det bare er os, der har været dumme.«

Faktaboks

Hjælp til frøer, markfirben og birkemus

  • Tilskudsordningen »Særlige levesteder for bilag IV-arter« hører under landdistriktsprogrammet.
  • Formålet er at opretholde og lave nye levesteder for sjældne padder, markfirben og birkemus på bilag IV i EU’s habitatdirektiv.
  • For 2015-2016 var der afsat i alt 10 mio. kr. til ordningen, herunder 2,75 mio. kr. til etablering af nye søer.
  • Ordningen ophører i år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle