Professor: Dyrevelfærden halter i kvægbruget

Kvægbruget har et falskt budskab om høj dyrevelfærd, mener professor. Vildt overdrevet kritik, siger dyrlæger og landmænd.

Den er helt gal med dyrevelfærden i dansk kvægbrug, og landmændene gør ikke noget meget ved det. 10-15 procent af køerne halter alvorligt, og tre fjerdedele er lettere halte. Der er tale om et kynisk industrilandbrug. Sådan lød den barske kritik fra professor i dyrevelfærd ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, på Kvægkongressen mandag aften.

Kritikken er direkte rettet mod danske landmænd og Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

»Man ved, der er store problemer, og man gør ikke noget ved det. De siger bare, at de vil gøre noget, hvis forbrugerne vil betale. Det er kynisk industrilandbrug,« siger han.

Forbrugerne uvidende

Forbrugerne er ikke til den store hjælp. De tror ifølge Peter Sandøe, at køer er jordens fredeligste dyr, fordi de kigger på dem med store øjne. Men det er ikke lig med dyrevelfærd. Forbrugerne går kun op i, om køerne kommer på græs og ser ikke andre parametre i dyrevelfærd.

Han mener, at landbruget burde gribe ind dér, hvor der er problemer. I stedet afviser Dansk Kvæg at stille større krav i forbindelse med lovarbejde, mener han.

Kvægbruget burde sætte ind lige som kyllingeproducenterne, der får anmærkninger og pligt til at gøre noget ved det, hvis der er svidninger på trædepuderne. Det har reduceret deres dyrevelfærdsproblemer, påpeger Peter Sandøe, der antyder, at køer har dårligere dyrevelfærd end kyllinger.

For lidt plads

Også Dyrenes Beskyttelse mener, der er problemer med dyrevelfærden. Chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen peger på, at det vil vare længe, før kvægbruget lever op til forbedringerne, der kommer med Lov om hold af Kvæg. Båsene er for små, der er for mange køer pr. ædeplads, og ko og kalv går kun sammen i 12 timer, hvilket er en tanke, forbrugerne ikke bryder sig om.

»Der er altså bare store problemer,« siger hun.

Uenighed om omfang

Jens Philipsen, praktiserende dyrlæge, kan til gengæld ikke genkende det billede, der tegner sig af den dårlige dyrevelfærd og halte køer. Han peger på, at der er sundhedsrådgivning to gange årligt, der inkluderer dyrevelfærd. En kontrolrapport fra en klovkampagne, som Fødevarestyrelsen lavede i 2015 viser også et helt andet billede, end kritikerne tegner. Her undersøgte man 100 besætninger og halthedsvurderede 18.390 køer. I 45 procent af besætningerne var der ingen halte, og i 70 procent af besætningerne under tre halte køer.

»Det passer ikke, at vi ikke gør noget. Hvis der er halte køer, skal man have sundhedsrådgivning,« siger han.

Også Jakob B. Knudsen, leder af kvalitetetsprogrammet Arlagården, ser et andet billede.

»Når jeg kommer ude på gårdene, har langt de fleste køer det godt. Der er nogle enkelte, der ikke har, men vi vil investere i dokumentationscenter og lave nogle værktøjer, så vi kan få bunden med op,« siger han.

Er den helt gal med dyrevelfærden, nægter Arla at hente mælk på gården.

Miljøkrav et dilemma

Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, afviser på det skarpeste, at landmænd tænker på penge frem for dyrevelfærd. I lang tid har der været meget stort fokus på miljørigtige stalde. Gummimåtter og våde gulve, der skal mindske ammoniakfordampning, har ikke været et gode for dyrevelfærden, men kvægbruget har gjort noget, understreger han. I øvrigt er der få anmærkninger om dyrevelfærd i kontrollen, påpeger han.

»Men det er da et problem, at man ikke har kunnet skaffe penge til alle de ønskede forbedringer,« siger han.

Peder Philipp mener ikke, at landmænd tjener på dårlig dyrevelfærd. Køer, der har det godt, giver mere mælk.

Er det rigtigt, som Peter Sandøe siger, at I ikke vil være med til noget, der løser problemerne?

»Nej, vi vil det samme som Peter Sandøe. Når vi vil udsætte Lov om hold af Kvæg, er det af nød og ikke af følelser,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle