Rådgiverne står klar med kriserådgivning

Konsulenterne på landbrugets rådgivningscentre har længe været gearet til særlig rådgivning af medlemmerne.

Det fyger med budgetter, månedlige opdateringer af samme, 0-punkts- og følsomhedsberegninger overalt i rådgivningscentrene. Rådgivere og finansfolk, fagkonsulenter og socialkonsulenter har mere end travlt.

Rådgivningen er i den grad på stikkerne for at give support til landmænd, viser et rundspørge til 16 af landets rådgivningscentre.

Der tages særligt hånd om dem, der er i egentlige krise, men man er lige så opmærksomme på dem, der er under stram styring af banken eller skal hente en gris eller to pr. årsso i et forsøg på at få den daglige drift til at hænge sammen.

På flere rådgivningscentre indså man tidligt, at de mørke skyer trak op og reagerede prompte.

Indsatsgrupper, task force eller kriseteams, specialgrupperne har mange navne, og de er forberedt til at sætte ind.

Under observation

Landbrugscentret Heden & Fjorden besluttede allerede i august 2008 at sende en gruppe rådgivere på genopfriskningskursus i kriseakkorder, gældssanering, tvangssalg og tvangsauktioner.

I centrene sidder rådgivere, som var på banen i kriserne i begyndelsen af 1980erne og 1990erne, og hvis viden og taktik er givet videre til det yngre korps af ansatte.

"Tvangsauktioner og betalingsstandsninger foruden nogle få ejendomssalg er sket, og terminsrestancerne stiger, men endnu ikke katastrofalt, selv om perioden med lave afregningspriser har været usædvanlig lang," siger chefkonsulent Palle Høj fra det midtjyske.

Der er landmænd, der er under konstant observation og skal stille med korrigerede budgetter, hvis forudsætningerne ændres det mindste, lyder det enslydende svar fra rådgivningscentrene

For næsen af konen

I Sønderjysk Landboforening, en af de foreninger, der udadtil har slået på trommer for at gøre andre opmærksom på landbrugets situation, er der forståelse for, at landmændenes humør er nær frysepunktet.

"Her ved motorvejen ser de grisebilerne suse forbi på vej til Tyskland, der eksporteres afgrøder til biogas i Tyskland, hvor enkelte også er begyndt at etablere sig, fordi forholdene der er meget bedre," siger direktør Per Grønbæk.

Han oplever, at bankerne prøver at redde deres penge med ikke helt humane løsninger, eksempelvis forsøg på at finde en anden køber for næsen af konen, som måske kunne overtage, hvis der blev saneret noget gæld. Denne løsning, som blev brugt i 1980er-krisen, arbejder foreningen på at finde nutidige vinkler på.

"Vi tilpasser på de indre linjer, men skal have ressourcer til at være skarpe," siger Per Grønbæk.

Broget billede

"Nogle landmænd er så stramt styret, at banken knapt tillader, der gives en kr. ud her og nu, selv om der kunne tjenes tre. Der er slet ikke til investeringer, knapt til det nødvendige vedligehold og alt, hvad der kan undværes en periode, skæres væk, også mandskab."

Det oplever direktør Dorit Greve, Lbf. Centrovice, Fyn. Her har man også i forbindelse med Fionia-bankens forlis været på ekstra arbejde, men ellers tror hun ikke, situationen adskiller sig fra det øvrige land.

Direktør Jan Winther, LandboMidtØst, anslår lysere toner. Der er landmænd, der er dygtige til at klare krisen og formår at tjene penge lige nu. Centret har et beredskab udover driftsøkonomerne, som træder til, hvis man fornemmer problemer hos en kunde.

Ekstra sikkerhed

Vicedirektør i LandboSyd, Erik Lydiksen, mener, pengeinstitutterne et langt stykke er klar med likviditet under forudsætning af, at landmændene holder budgetterne og ikke kommer og beder om ekstra penge. "Kunsten er nu er at være realistisk, og der er ikke plads til ideer om investeringer, jord- eller maskinkøb," siger han.

Helle Rønning, chefkonsulent i Landbrugsrådgivning Syd mærker, at kreditorerne strammer kreditten, og pengeinstutter er opmærksomme på at få ekstra sikkerhed i form af større pantebreve eller transport. "Vi har mange deltidslandmænd og det vil gøre ondt, hvis indtægten fra udejobbet mangler."

pilegaard@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle