Rådgivningscentre opbygger kriseberedskab

Specialgrupper på landets rådgivningscentre sidder klar til at hjælpe landmænd i økonomisk og menneskelig krise.

"Det er ikke nogen nem beslutning at lave om på en livsstil. Specielt ikke på et tidspunkt, hvor der ikke lige hænger en alternativ beskæftigelse på træerne."

Leif Jylov, afdelingsleder og økonomikonsulent hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne, er én af de rådgivere, som for tiden har landmændenes økonomiske trængsler og eventuelle overvejelser om at forlade erhvervet tæt inde på livet. Han er medlem af et internt team af rådgivere, der sidder klar til at bistå de landmænd der er i økonomisk krise.

Både han og andre rådgivere med mange års erfaring peger på, at man skal helt tilbage til starten af 1990'erne for at finde en situation, hvor landmænd føler økonomien stramme til som nu. Derfor er der i høj grad brug for rådgivere med en lang forhistorie.

"De svære samtaler kræver masser af konduite og erfaring," siger Leif Jylov.

Opretter specialgrupper

Dansk Landbrug Sydhavsøerne er bare ét af mange rådgivningscentre, som de senere måneder har valgt at opruste deres kriseberedskab med små specialgrupper. Grupper som er klar til med kort varsel at træde sammen for at yde målrettet kriserådgivning.

Det samme gør LandbrugsRådgivning Østjylland (LRØ), hvor betydningen af erfaring også understreges.

"Vi har sammensat en intern gruppe, som tilsammen har de kompetencer der skal til. Det har vi gjort ved at finde nogle erfarne mennesker med de rette kompetencer: Driftsøkonomer, skatterådgivere, revisorer, ejendomskonsulenter, en socialkonsulent," fortæller chefkonsulent, driftsøkonom Carsten K. Paulsen, LRØ.

"Når en yngre uerfaren medarbejder så sidder med en vanskelig sag, retter han henvendelse til os. Så sætter vi os sammen og får lavet en køreplan for den pågældende landmand," siger Carsten Paulsen.

Stort set altid en løsning

"Mange af vore yngre konsulenter har ikke været gennem et tilsvarende forløb tidligere, som vi der har været med i 20 år. Derfor har vi udvalgt en gruppe af erfarne konsulenter som træder til, så snart vi nærmer os en sag der kan forbindes med ordet ," supplerer Keld Nielsen, chefrådgiver i driftsøkonomi, LandboNord.

På alle tre rådgivningscentre peger rådgiverne ligeledes samstemmende på, at den menneskelige side i rådgivningen af landmandsfamilier i økonomisk krise fylder næsten lige så meget som den økonomiske.

"Vi er meget bevidste om, at vi skal have vores socialkonsulent med ind over," siger Keld Nielsen, LandboNord.

I Dansk Landbrug Sydhavsøerne er man klar til at lægge pengene ud, hvis en landmandsfamilie har behov for nogle samtaler med en socialkonsulent.

"Ofte ser vi jo, at personen giver op før økonomien. Derfor har vi tæt kontakt til vores bagland af krisepsykologer eller socialrådgivere med speciale i krisehåndtering. Vi har kontakt til to, der kan rykke ud når det kniber, for vi vil ikke risikere, at vi skal finde landmanden ude i laden, næste gang vi er på besøg, eller at vi læner os op ad en dyreværnssag på grund af manglende foder," siger Leif Jylov.

Både han og Keld Nielsen, LandboNord, understreger, at der endnu er meget langt mellem de sager der ender i tvangsauktion. Tværtimod munder stort set alle sager ud i en tålelig løsning for landmandsfamilien.

"Enten tilpasser de produktionen eller eventuelle sideaktiviteter - eller også afvikler de. Det sidste har vi dog stort set til gode endnu," understreger Keld Nielsen.

Varsomt sprogbrug

Al offentlig snak om krise til trods er de erfarne rådgivere helt på det rene med, at økonomiske vanskeligheder er et følsomt og tabubelagt område, der kræver et varsomt sprogbrug hos konsulenterne.

"Vi kommer ikke brasende uanmeldt og vi bruger ikke ord som "krise" eller "krisehjælp". Men et telefonopkald og et besøg hvor man taler om økonomien bliver næsten altid modtaget med kyshånd," siger Leif Jylov.

christensen@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle