Rødsvingelen i hus, rajgræsset er på vej

Denne uges solskin har fået høsten i hus med vandprocenter ned til 13 pct. Det er blevet en god høst med en lidt lavere rumvægt end normalt. »Rødsvingelfrøerne vejer mindre i år,« udtaler Erling Christoffersen, DLF-Trifolium

Solskin med enkelte byger har givet godt høstvejr, så rødsvingel har kunnet høstes færdig uden besvær i hele landet. Der skelnes mellem den rødsvingel, som er høstet før og efter regnen. »Vandprocenterne var høje, men de er blevet fine nu,« påpeger Erling Christoffersen. På planlagrene landet

rundt arbejder frøavlerne med at nedtørre frøet, så det kan blive lagerstabilt hurtigst muligt, og det tørre vejr hjælper godt på vej.

Rajgræsset kommer nu

Høsten er begyndt i alm. rajgræs i hele landet. Bornholm er 25 pct. igennem høsten med middel udbytter og fine frø. Mens der på Sjælland er høstet 10 pct. »Lidt mere end gennemsnittet i udbytte, men det er stadig meget usikkert,« siger Birthe Kjærsgaard, DLF-Trifolium. Fyn og Sønderjylland er også på vej med 10-15 pct. høstet, mens der kun lige er startet på høsten i Øst- og Nordjylland. »Jeg tror på et fornuftig udbytte i rajgræsset,« siger Erling Christoffersen

Hvidkløver godt på vej

Udbyttet tegner pænt i hvidkløver. Op imod 75 pct. er høstet på Lolland-Falster, mens høsten i ugens løb forventes at tage fart på Sjælland og Fyn. Og på Borholm forventes at blive færdig før weekenden. I år har mange avlere nedvisnet kløveren med MCPA for at sikre høsten. MCPA nedvisner kløverbladene og forhindrer genvækst blade, og derfor er frøet mindre tilbøjelig til at spire, hvis høstvejret driller.

Faktaboks

Rettelse

  • Al rødsvingel høstes direkte og skårlægges ikke, som vi skrev i sidste uge
  • Det høstes generelt mere frø direkte vest for Storebælt end øst for Storebælt

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle