Rammevilkår: De er synd for os – men ikke så meget, som vi tror

Danske landmænd skal passe på med at tro, at de altid er de dygtigste og har det hårdest.

Landmænd skal leve op til mange regler, og der er mange eksempler på lande med mere lempelige regler end Danmark. Heldigvis er danske landmænd også dygtigere og mere effektive end landmænd i andre lande, ellers var det aldrig gået med de strenge politiske tiltag, vi lever under.

Sådan er forståelsen – sat lidt på spidsen – ofte blandt danske landmænd, men den selvforståelse mener Henning Thybo, man skal passe lidt på.

»Der er en høj grad af selvtilstrækkelighed om, at vi er de bedste og spændt hårdest for. Det skal vi passe på med at tro. Jeg har været i USA og set nogle steder, hvor de er vildt effektive og langt foran os. Vi kan også bare kigge til Holland, hvor de mange steder får mere ud af det, end vi gør. Vi skal ikke bilde os ind, at vi er så meget bedre«, siger han.

Pesticidafgifter

Henning Thybo kan som kartoffelavler, der skal sprøjte mod skimmel hele sommeren, sagtens få øje på udfordringer.

»Vi har jo de højeste pesticidafgifter, og de ville da være rare at komme af med, så vi får mere lige vilkår. Der er også noget beskatning ved generationsskifte, hvor vi er hårdt ramt sammenlignet med mange andre lande«, understreger han.

Til gengæld ved han også fra det landbrug, han er medejer af i Polen, at der er regler og besværligheder.

»Det er nemmere at være landmand i Danmark end i Polen. Det er anderledes for husdyrproducenter, men som planteavler kan man drive landbrug i fem år herhjemme uden at få kontrol. I Polen kan der være en kontrol hver uge. Arbejdstilsynet, plantedirektoratet og forskellige myndigheder kommer ustandseligt forbi, og man kan næsten komme i fængsel, hvis man fælder et træ. I Danmark kan man få lov at lægge marker sammen. Det er svært at få lov til i Polen og Tyskland«, siger han.

Samtidig peger han på, at Danmark har lempelige regler i forhold til dieselafgifter, som man kan trække fra, mens tyske landmænd skal betale dem, og polske delvist skal betale disse.

Det er ikke, fordi Henning Thybo elsker skrappe regler, men han prøver at udvikle sig ud af udfordringerne. Det vidner maskinparken om. P.t. samarbejder han med flere andre om en crown crusher, som kan standse væksten i kartoffelmarker nu, hvor Reglone er blevet forbudt.

»Det gælder jo i hele EU, så vi skal gribe de muligheder, der er for at udvikle løsninger, så vi kommer foran andre. Og vi skal ikke vente med at lede efter løsninger, til det er for sent«, siger han.

Samtidig erkender han, at det er dyrt, og at det sjældent er udviklerne, der bliver rige af nye opfindelser.

Lær af udlandet

Han mener heller ikke, man skal være bleg for at kigge til udlandet og lære Det gælder landmænd og i høj grad også myndigheder.

I Holland er det UNESCO verdensarv, at man har indvundet landbrugsjord - polderne. I Danmark er det en synd, at man har inddæmmet jord. I Holland er de mestre i at håndtere vand.

»Amsterdam ligger 2 meter under havet, og de har erfaring med pumper og får vandet væk efter store regnskyl, ellers ville byen oversvømmes. Så kan det ikke passe, at der ikke er nogen, der kan regne ud, hvordan man undgår oversvømmelser i Holstebro«.

Faktaboks

Fakta om bedriften:

 

  • 53 år, planteavler, Arnborg
  • Dyrker 900 hektar, deraf 320 hektar kartofler, 70 hektar græsfrø og resten maltbyg
  • Udbytte: 87 hkg stivelse pr. hektar i gennemsnit
  • Driver planteavl med investeringsselskab i Polen
  • 3 faste medarbejdere plus ofte elever
  • Næstformand Brande Kartoffelmelsfabrik og bestyrelsesmedlem i KMC
  • Gift med Karen og har tre voksne døtre

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle