Rapsen overrasker positivt

»Vi blev færdige med at høste raps i fredags og fik også bjærget meget af halmen til halmfyret, lige inden der kom regn. Der var otte pct. vand i, og det gav overraskende godt. Sorten DK Expower gav fem ton/ha i snit med stor variation (3,3-6,2 ton), fordi noget ny jord først skal køres ind. Sorten Mendel gav fire ton i snit. Jeg vidste, at de to sorter har henholdsvis 118 kontra 90 i udbyttteforholdstal i forsøgene. Men jeg valgte Mendel på et areal, hvor der var raps for kun to år siden, fordi sorten er kålbrokresistent. Og jeg tror, det har været en god forsikring,« fortæller Gregers Hellemann fra Aagaard Gods.

Han havde kun budgetteret med fire ton i snit og er yderst tilfreds med rapsudbyttet efter årets vinter og en del gråskimmelangreb.

Ellers er han i gang med at tjekke kornvogne, ordne tørreri og lager samt skifte olie. I næste uge møder hans to mand ekstra høstmandskab også op, så de er fire. Sidst i næste uge går de i gang med at høste brødhveden Asano, som er en tidlig sort, hvis vejret vil.

»Rapsen bliver normalt først sået efter 20. august, pløjefrit efter vårbyg og hvede. Det sene tidspunkt er helt bevidst. Jeg bruger altid hybridsorter. Og vi har jo ren havejord her, hvor næsten alt kan lade sig gøre.«

Gregers Hellemann havde regnet med at have fået sin nye Weaving såmaskine, der er målrettet såkaldt no-till (direkte såning, red.) hjem fra England til efterårets såning. Han ville gerne have haft den ud at køre rundt om i landet. Men desværre kan fabrikken sandsynligvis ikke levere den før til forårssåningen, beklager han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle