DEBAT
Venstre har længe kæmpet for at afskaffe en dansk særregel, der koster arbejdsplader på vores slagterier og tvinger danske landmænd til at konkurrere på ringere vilkår mod deres europæiske kolleger.
Det er nitratdirektivet, som i høj grad er med til at spænde ben for vore landmænd. Det er imidlertid den danske fortolkning af direktivet, der er udfordringen, og derfor er det relativt let at løse problemet. Kort fortalt har Danmark valgt en meget lavere grænse for, hvor mange husdyr en landmand må have per hektar sammenholdt med grænsen i de øvrige EU-lande. Det betyder ganske enkelt, at en dansk svineavler må producere færre svin på sin jord end sine europæiske konkurrenter.
Derfor foreslog vi i forbindelse med vækstforhandlingerne før sommer at afskaffe de danske særregler for i stedet at ændre grænsen for husdyr per hektar til den samme som i resten af EU. Desværre afviste regeringen forslaget.
Ifølge slagteriarbejdernes egen fagforening, NNF, ville forslaget have betydet flere tusinde nye job i branchen. Det undrer mig i den grad, at regeringen, der slår sig op på at kæmpe for beskæftigelsen, siger nej til et forslag, der sikrer arbejdspladser, uden det koster statskassen en krone og uden synderlig påvirkning af miljøbelastningen.
Desværre må vi og de mange opsagte medarbejdere erkende, at regeringen går mere op i at bevare en dansk særregel, der måske giver Danmark en vis duksestatus i EU-systemet, frem for at kæmpe for danske arbejdspladser.
