Regler om efterafgrøder er firkantede og frustrerende

Af Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening

Efterafgrøder er egentlig geniale, og som landmænd burde vi elske dem. Alligevel hader vi nu efterafgrøder.

Hvordan kan vi andet, når vi oplever at blive trukket rundt i manegen i et kæmpe efterafgrødecirkus?

Vi skal efterleve regler omkring målrettede efterafgrøder, som er forvirrende, firkantede, frustrerende og unfair.

Og det tager da helt overhånd, nu hvor regeringen helt uventet fremrykker kravene om flere efterafgrøder et helt år. Dermed er markplaner og sædskifter mere eller mindre skudt i sænk på mange ejendomme. Er det rimeligt?

Der er i den grad behov for at få noget fleksibilitet og faglig fornuft ind i det her. Det ville være fair, hvis vi efter høst havde 7 dage til at så efterafgrøder i marken. Vi har allerede i dag mulighed for at udsætte fristen, men så bliver vi straffet med træk i kvælstofkvoten næste år.

Hvor er det tosset

 

Og der er mere:

Hvor er det tosset, at man kan være tvunget til at harve et grønt plantedække af ukrudt og spildkorn om for at kunne så efterafgrøder, der ikke bliver til noget.

Hvor er det skørt, at reglerne lægger op til at så efterafgrøderne, selv under omstændigheder hvor det siger sig selv, at de aldrig vil få reel effekt.

Hvor er det tåbeligt at tro, at der kan vokse efterafgrøder på en mark, hvor hovedafgrøden allerede har samlet al næring op.

Hvis den sunde fornuft fik lov at styre, er det ikke svært at finde muligheder for regelforenkling. Jeg synes, vi skal væk fra et system, hvor en kontrollant vurderer plantedække, og hvor spirede spildkorn bliver kasseret. Lad os i fremtiden supplere med brug af satellitter, som nemt på bedriftsniveau kan se, om der er grønmasse nok. Hvis marken er fin grøn, så må det være i orden miljømæssigt, uanset om det er ukrudt, spildkorn, efterafgrøder eller en god hvedemark.

Vi vil gerne yde vores bidrag til miljøet, men det ville bestemt være lettere at elske de målrettede efterafgrøder, hvis der var lidt metodefrihed. Her på de jyske sandjorde vil vi have lov at blande kvælstoffikserende arter ind i efterafgrødeblandingen.

Med for eksempel ærter, vikke og kløver i efterafgrøderne kan vi både hindre udvaskning og bygge kulstof op i jorden. De kvælstoffikserende planter vil gavne de andre arter i efterafgrødemarken, så der totalt set bliver tilbageholdt flere næringsstoffer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle