Regnskaber i rødt skal ses i øjnene - sammen med familien

Tag familien med på råd og spørg, hvad du selv kan gøre bedre, siger Struer-landmanden Finn Dahl Hansen.

Sønneke på 20 år hoppede lidt på stolen, da Finn Dahl Hansen ved aftensmåltidet skubbede lommeregneren over bordet og viste, hvor meget mindre der kom ind i mælkepenge efter Arlas første prissænkning på 30 øre pr. kg mælk.

"For min lille bedrift med 75 køer var det 240.000 kr. pr. år. Sådan et tal kan da godt sætte en forskrækkelse i unge mennesker, og knægten kiggede godt nok lidt, men jeg kunne tilføje, at udgifterne også var falder noget i løbet af foråret, så resultatet bliver ikke en kvart million ringere," fortæller Finn Dahl Hansen. Siden er der sket flere prissænkninger, men hans pointe er, at det ikke bare er klogt men også helt nødvendigt at inddrage familien i den økonomiske situation, der truer mange bedrifter.

Krise eller ej giver det familiemedlemmerne tryghed at vide besked, selv om de ikke ved så meget om, hvordan detaljerne hænger sammen. Netop fordi familien lever så tæt på landbruget som virksomhed, griber det ufattelig meget ind i familielivet, hvordan landmanden disponerer fagligt og økonomisk, mener Finn Dahl Hansen.

Ved konen besked?

Det er lige i denne tid rådgivere eller revisorer afleverer regnskaber, der mange steder kan være meget dystre, og da opfordrer Finn Dahl Hansen til, at der bliver stillet spørgsmål der går tæt på:

"Hvordan har I det som familie?" eller: "Kan I leve med dette her?"

"Og ved ægtefællen reelt, at man måske har tabt tre mio. kr. i valutaspeklulation?" Barske sandheder ligger begravet mange steder, frygter han.

På mange bedrifter har ægtefællen lige som hos Finn Dahl Hansen fuldtids udearbejde og ikke meget indblik eller speciel interesse i det daglige i bedriften. Alligevel skal hun tage en fridrag, når årsresultatet diskuteres, mener han.

"Jeg synes selv, det er dejligt og rigtigt, når min kone er der og er med til at vurdere tanker og planer for fremtiden. Det giver bagslag at "skåne" hende for det, der måske i disse tider kan være svært."

Ikke de andres skyld

"Landmanden kan selv være den udfarende, men som medlem af et driftsøkonomiudvalg mener jeg også, vi skylder rådgiverne opbakning til at gå tæt på og stille de grimme spørgsmål," tilføjer Finn Dahl Hansen, medlem af bestyrelsen i Lemvigegnens Landboforening.

"Som landmænd skal vi selv stå til ansvar for vores dispositioner, og det er jeg ikke i tvivl om, vi vil gøre, men især for de yngre landmænd er den nuværende krise en uvant situation. I en snes år er renten faldet og jordpriserne steget, og ud fra de forudsætninger har også rådgiverne ageret. Det er også for dem en barsk situation, uanset om de er i landbocentre eller pengeinstitutter," siger Finn Dahl Hansen der mener, det er væsentligt, at landmændene ikke begynder at give rådgiverne eller eksempelvis Dansk Kvæg skylden for det hele.

"Det er ikke bare de andres skyld," siger Finn Dahl Hansen.

Fremad herfra

.Struer-landmanden mener ikke, alt er sort, for danske landbrug er efter hans mening generelt fantastisk veldrevne virksomheder.

"Men nu står vi så med de her regnskaber, mælkepriserne falder sandsynligvis igen, og svinepriserne er i bund. I stedet for at tabe modet mener jeg, vi slår en streg og siger: Sket er sket - og det der ligger bagude kan vi ikke gøre noget ved, men vi må se konstruktivt på, hvilke småskruer her og der i bedriften vi her fra dag ét og i fremtiden selv kan dreje på. Når der er så stor spredning i produktions- og driftsresultater fra bedrift til bedrift, så er der muligheder. Vi må mobilisere nogle ressourcer og holde fokus på de ting, vi selv kan ændre uden at glemme andre vigtige ting." Det er opskriften fra Finn Hansen der ikke mener, nogen er upåvirkede af de markedsmæssige og finansielle ændringer der er sket det sidste halve år.

"Grib situationen og se, hvad du selv kan gøre, og husk at have familien med dig," lyder en salut til afsked.

pilegaard@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle