Reserver billet til fremtiden

Fremtiden starter i dag! Begynd at drømme.

Urimelige krav, hvis hver dag er en kamp for økonomisk overlevelse. Katastrofer sælger aviser, og der er nærmest gået inflation i at overbyde hinanden med skrækhistorier om styrtdykkende jordpriser og afslag fra långivere. Fakta er, at de bedste har positiv indtjening i 2010 og formentligt også vil få det i 2011. For de første er det tid til at reservere billetter til fremtiden.

Hvis drømmen er flere dyr, så begynd med at kigge på de nuværende bygninger. Hvor er det muligt at udnytte de nuværende kvadratmeter bedre? Tag dernæst fat på, hvor der er behov for mere plads, og hvordan dette kan opnås til en fornuftig pris.

Brug tid på at planlægge. Lav skitser. Lav dem om, og tænk det igennem forfra. Forbered det hele usandsynligt godt. Frås i starten af processen med et ekstra stykke papir til et sparekatalog. Næsten alle projekter når på et tidspunkt dertil, at der skal skæres noget væk. Forbered den øvelse fra begyndelsen og vær klar til at vise långiver de fravalg, der allerede er lavet. Regn ud, hvor meget det betyder i kilo mælk eller antal smågrise. Husk, at det er ofte muligt at bygge længere, men nærmest umuligt at bygge bredere.

Drøm færdig! Tegn det endelige staldanlæg med foderopbevaring og gyllebeholdere. Fold bagefter papiret, indtil du ser rammerne for første del af drømmen om flere dyr. Sådan noget papirnusseri er en rigtig god øvelse for at undgå, at gylletanken kommer til at ligge i vejen.

Udnyt ventetiden til at tænke tanker. Reserver billet til fremtiden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle