Retssag i landsretten ærgrer Arla-formand

Håbet om at afslutte sagen i byretten brast.

Det huer ikke Arlas bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard, at sagen mellem Arla og fem andelshavere ser ud til at fortsætte i landsretten.

»Jeg havde helst set, at vi ikke skulle bruge mere tid og flere ressourcer i retten mod vores egne medlemmer, og det er derfor med stor ærgrelse, at jeg kan konstatere, at LDM og de fem danske repræsentantskabsmedlemmer nu har meddelt i pressen, at de vælger at fortsætte sagen i landsretten«, siger Jan Toft Nørgaard i en skriftlig udtalelse.

Arla har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

»Byretten gav Arla fuldt medhold i, at anmodningen fra de fem repræsentantskabsmedlemmer om at få udleveret information ikke skulle imødekommes. Arla har hele tiden ønsket, at uenighederne skulle løses i repræsentantskabet, hvor vi flere gange har drøftet spørgsmålene, og for et år siden konkluderede repræsentantskabet med et meget stort flertal, at spørgsmålene var fuldt besvarede«, siger Jan Toft Nørgaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle