Rige fonde bruger årligt en lille halv mia. kr. på natur

Seks private fonde med formuer på tilsammen 30 mia. kr. ejer i dag mere end 18.000 hektar dansk natur, hvoraf en del er tidligere landbrugsjord, og de bruger årligt 300-400 mio. kr. på at købe mere natur eller på at pleje, formidle eller forske i naturen.

18.000 hektar

Aage V. Jensens Naturfond er den, som ejer mest natur. 18.000 hektar fordelt på 28 danske ejendomme besidder fonden. Dermed er besiddelserne vokset med 6.000 hektar siden 2003.

I nullerne købte Aage V.. Jensen Naturfond for eksempel Filsø, der var inddæmmet til landbrug og oversvømmede arealet. Inden for de seneste år har de købt Gyldensteen Strand på Nordfyn og oversvømmet lavtliggende arealer.

Fonden bruger årligt cirka 80 mio. kr. på natur. Ifølge direktør Anders Skov bliver der i mindre grad end tidligere opkøbt arealer, da det også kræver store resurser at passe arealerne med natur som målsætning. Fonden støtter også projektet »LIFE-IP Landmanden som naturforvalter.«

»Vi vil gerne finde en løsning, så naturarealer rundt omkring kan plejes og landmændene stadig have en indtægt,« siger han.

Fonden bruger også penge på tårne, stiger, plancher og andre publikumsfaciliteter, så andre kan få glæde af naturen. Desuden giver de penge til eksterne projekter.

Aage V. Jensens Fond har også bidraget til Den Danske Naturfond, der for nogle år siden blev etableret i samarbejde med Villumfonden og Staten. Ifølge Anders Skov vil det i fremtiden i højere grad være den fond, der skal opkøbe arealer.

Ny fond køber op

Den Danske Naturfond har i dag en formue på 700 mio. kr. og bruger årligt 30-50 mio. kr. på natur, dels på opkøb, dels på projekter. Fonden er meget ung og ejer indtil videre 150 hektar på Falster, men er godt i gang med opkøb på Mandø.

Ifølge direktør Flemming Nielsen sker opkøb gennem jordfordeling.

»Alt er 100 procent frivilligt. Vi prøver at samle nogle arealer til engfugle, mens landmændene måske kan få samlet flere mindre parceller eller få noget erstatningsjord et andet sted,« forklarer han.

Den anden fond, der har bidraget til Den Danske Naturfond, er Villumfonden, der sammen med Veluxfonden siden 2008 har haft som erklæret formål bl.a. at støtte natur. Fondene har 12 mia. kr. i ryggen, som dog også går til andre formål. Årligt bruger fondene 125-150 mio. kr. på miljø- og naturprojekter.

Fondene er hovedaktionær i VKR-holding, der blandt andet står bag Velux-vinduesfabrikkerne, og hver gang der bliver solgt et vindue, går der i princippet en lille smule penge til naturen.

»Vi ejer ikke naturarealer, men har bl.a. støttet naturgenopretning og klimaprojekter,« forklarer fondsrådgiver Mikkel Klougart.

Fondene har p.t. fokus på det danske havmiljø og støtter for eksempel en meget omtalt genopretning af fem stenrev ved Als og projekter, der fremmer det skånsomme kystfiskeri.

Natur er det gode liv

Nordea-fonden er også en stor bidragyder til Danmarks natur. Med 13 mia. kr. i ryggen fra dengang, sparekasserne blev til aktieselskaber, støtter fonden årligt naturen med 80-120 mio. kr.

»Vi har en overordnet målsætning om at støtte det gode liv, og det er godt for folk at komme ud i naturen,« siger projektchef Frans Richard Bach.

Fonden har støttet udvikling af naturparker, Spor i Landskabet og Nationalpark Thy, men satser også meget på Naturvejledning.

Endelig er 15. juni Fonden en væsentlig bidragyder til dansk natur. Ifølge sekretariatschef Else Mikkelsen støtter fonden forskning, forvaltning og formidling med 20-25 mio. kr. årligt og har en formue på 2 mia. kr. For eksempel har man støttet forskning i forhold til landbrug og markvildtslav, og fonden uddeler årligt en naturpris på 150.000 kr. til lodsejere, der gør noget for naturen.