Rik taber 80 øre pr. liter mælk hver dag

Banken holder hånden under hollandsk landmand, der er stolt af at være mælkeproducent og tror på fremtiden.

Stalden er nybygget, og banklånene skal betales, men mælkeprisen er nu så lav, at Rik Lagendijk sætter penge til på mælkeproduktionen.

»Lige nu får vi 25 cent pr. liter mælk, men det koster 36 cent at producere en liter mælk,« siger han.

Eller på dansk – han får 1,87 kr. pr. liter, som koster ham 2,67 kr. at producere – altså et tab på 80 øre pr. liter

Rik Lagendijk har fosforrettigheder til 250 køer, som der også er plads til i stalden. Lige nu har han 180 årskøer, men en udvidelse er i gang og det vil få produktionsprisen til at falde til cirka 31 cent pr. liter (2,31 kr. pr. liter.)

»Det er en svær situation, og jeg håber ikke, det varer længe,« understreger han.

Han forventer, at mælkeprisen stiger sidst på året – måske først næste år. Det siger hollandske Rabobank nemlig til mælkeproducenterne.

Barberer udgifter ned

Med et tab på 80 øre pr. liter mælk er det ikke den store glæde ved at producere 1,7 mio. liter mælk årligt. Tabet er til at tage og føle på. Rik Lagendijk arbejder på at minimere tabet og glæder sig i den forbindelse over sin nye stald.

»Det er en stald med god dyrevelfærd, så køerne kan blive ældre, og det vil vi tjene penge på på sigt. Her og nu glæder vi os over, at den gør, at vi har lave udgifter til dyrlæge og medicin,« siger han.

Før udskiftede han 30 procent af køerne hvert år. Nu ser det ud til, at det bliver 15 procent. Med de gode produktionsresultater og en ydelse på 9.400 kg EKM pr. årsko viser banken tiltro til ham og hjælper ham under krisen.

Mere græs – mindre kraftfoder

Han kan også spare lidt på foderområdet. Dels kan køerne selv gå ud af stalden og hente græs i marken, når de vil. Det er billigt foder. Dels sparer han lidt på kraftfoderet og øger græsandelen i foderet for at holde proteinindholdet oppe. Og så har de en foderrobot, der fodrer tit. Det gør, at køerne udnytter foderet lidt mere effektivt, og det giver også en besparelse, ligesom den sparer lønkroner.

»Ellers barberer vi omkostningerne ned, så godt vi kan,« fastslår han.

Markedet vigtigere end politik

Han har stor tiltro til, at hans landboforening gør, hvad de kan for at hjælpe mælkeproducenterne. Han forventer dog ikke, at det er det store.

»Jeg tror ikke, man kan kæmpe meget mod markedet. Der skal skabes en ny balance i markedet. Det vil nok tage længere tid for politiske tiltag at virke, end det vil tage at genskabe markedsbalancen,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle