Risiko for straf bremser for mere natur

Landmænd ville udlægge mere natur, hvis de ikke var bange for at bryde regler og miste støtte.

Komplicerede regler, risiko for straf, dårlige it-systemer og masser af bureaukrati er med til at lægge en dæmper på, hvor meget natur, der satses på i landbruget. Det var en række organisationer, landbruget og en forsker enige om, da de drøftede, hvordan man styrker naturen i landbrugslandet på Naturmødet i Hirtshals torsdag i Jægerforbundets telt.

Anders Panum, naturchef hos Landbrug & Fødevarer pegede på, at mange landmænd er netop landmænd, fordi de holder af natur, jagt og fugle. Men udlægger man natur på en ejendom, er det også forbundet med risiko for træk i landbrugsstøtten, hvis den ikke arter sig efter reglerne. Og man risikerer at natur fører til restriktioner, der kan vanskeliggøre udvikling af et husdyrbrug, påpegede han.

»Det er desværre et stort dilemma,« sagde han.

Henrik Wejdling, bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening pegede på et andet paradoks. At man skelner skarpt mellem natur og landbrug.

»Man kan godt have begge dele. Lad være at dyrke de tørre pletter, dem kan fuglene have glæde af til af finde føde. Det er svært i markerne, fordi kornet står så tæt, desværre er landmændene bange for at blive trukket i støtten, hvis der er pletter i marken,« sagde han.

Brug for landbruget

Niels Søndergaard, jagtfaglig chef hos Danmarks Jægerforbund, hæftede sig ved, at mange naturtyper faktisk er knyttet til landbrugsdrift. For eksempel enge og overdrev.

»Hvis det fortsat skal være eng, har vi fortsat brug for landbruget. Derfor er det uheldigt at der er så mange regler, som det er meget svært at overholde, og som ikke er fornuftige, Landmænd afholder sig fra at lave natur, fordi de er bange for at bryde regler,« sagde han.

Det gav seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet kuldegysninger. Han mener ikke at natur kræver, at der er landbrug. Landbrug har det med at være for effektivt.

»De græsser helt i bund overalt, og det er slet ikke nødvendigt. Der må gerne være både højt og lavt græs i naturen,« sagde han.

Altså hvis det er naturen, man tilgodeser. Ikke hvis det handler om at leve op til tilskudsreglerne om naturpleje.

Bureaukrati er naturens fjende

Henrik Wejdling pegede på, at en del af det bureaukrati, landmænd frygter opstår, fordi støtte til naturpleje går gennem ordningen for landdistriktsudvikling, hvor reglerne er komplicerede og firkantede og kræver rigid kontrol.

»Med de regler kan man kun kompensere for tab – det kan aldrig blive en indtægtskilde. Der er specielle programmer for truede arter, der aldrig vil kunne passe ind i de ordninger. Vi har brug for penge andre steder fra, som ikke fører til alle de regler, der gør landmændene nervøse,« påpegede han.

Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, deltog som den eneste politiker også i debatten.

»Jeg anerkender pointen med for meget bøvl og bureaukrati. Jeg har brug for nogle input fra jer, Men landdistriktsordningen bygger også på EU-regler, som det danske Folketing ikke kan ændre på,« svarede hun.

Faktaboks

Naturmødet

  • Naturmødet blev holdt for anden gang, i år 18. - 20. maj i år i Hirtshals, hvor hele byen står på den anden ende for at tage imod gæsterne. 
  • Her mødtes faghold, naturelskere og meningsdannere, og de debatterede natur på mange forskellige måder, og mange af dem deltog i naturoplevelser.
  • Naturmødet er for alle. Det er ikke kommercielt, aktiviteter skal være gratis for alle, der har lyst til at deltage.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle