Roskilde Dyrskue satser benhårdt på fornyelse

Formand for Roskilde Dyrskue Povl Fritzner er stolt af, at Roskilde Dyrskue kan fejre 50-års jubilæum på dyrskuepladsen.

At Roskilde Dyrskue i år kan fejre 50-års jubilæum på dyrskuepladsen som landets største dyrskue er ikke nogen selvfølge. Ifølge formand Povl Fritzner skyldes det i høj grad skuets ønske om altid at forbedre sig og følge samfundsudviklingen.

»Vi er godt klar over, at den opbakning kræver, at man yder den højst mulige service. Og at vi er opmærksomme på at forbedre os og lytte til de krav, der stilles til et topmoderne dyrskue«, siger formanden gennem 24 år,

Især medarbejdernes hårde arbejde roser Povl Fritzner. De er nødt til at være forberedte og kundevenlige hele tiden, når de tager imod 80-90.000 mennesker.

»Hver gæst skal føle, at vi gør os umage for at møde deres interesse«, siger Povl Fritzner.

Skjuler intet

Povl Fritzner ser også skuets villighed til at tage alle emner op som en faktor for skuets succes.

»Vi skjuler intet. Vi tager de debatter, folk ønsker, lægger selv op til nogle og er kendetegnet ved holdninger. Og den politiske tale i år bliver mere om det at være dansker og med frihed og fællesskab i højsædet. Når der er kongeligt besøg, kan jeg jo ikke bare tale om arbejdspladser og vandmiljø«, griner formanden.

Han og teamet omkring dyrskuet arbejder hvert år på at blive bedre for til stadighed at være et af nordens bedste dyrskuer. Faktisk er der planer om at begynde at gøre opmærksom på sig selv i Sverige, forklarer den 69-årige formand.

Dyrskue for alle

Hvor fremtidsplanerne er markedsføring i Sverige, ligger også et andet emne formanden nært. Han mener at Roskilde Dyrskue skal kunne være for alle.

»Jeg har altid sagt, at alenefar og alenemor med tre børn skal kunne komme på Roskilde Dyrskue. Jeg var i Royal Arena og se dinosaurere. Der gav jeg 1.600 kr. for fire personer, og der skal vi aldrig op. Roskilde Dyrskue skal ligge omkring 100 kr. pr. gæst«, understreger Povl Fritzner.

Derfor passer dyrskuet også på økonomien, selv om der både doneres til bl.a. Knæk Cancer og Team Rynkeby.

Trods nøjsomhed med økonomien kan man dog forvente unikke oplevelser ved årets skue. Foruden kronprinsesse Mary kommer Dancing Diggers helt eksklusivt til skuet, mens man vil kunne se dyr, maskiner og opleve landbruget. Sådan som man altid har kunnet.

Faktaboks

Roskilde Dyrskue 2019

  • I år fejrer Roskilde Dyrskue sit halvtredsindstyvende år på dyrskuepladsen.
  • Dyrskuet løber fra 31. maj til 2. juni. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle