Sådan blev 33 pesticidfund til ét

Aarhus Kommune brugte ikke GEUS opdeling af fund.

Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune har oplyst til deres politikere og til Miljøstyrelsen, at der er 33 boringer med sprøjtemidler over grænseværdien og brugt det som begrundelse for, at de vil bede landmænd om at holde op med at sprøjte. Ifølge L&F har de dog gjort det op på en anden måde, end man normalt gør. For eksempel skelner man hos GEUS mellem ulovlige midler, regulerede midler og lovlige midler.

Ulovlige midler er de midler, der allerede er forbudte og ikke bruges længere. Regulerede midler er midler, som har fået ændret godkendelsen, for eksempel dosis og anvendelsestidspunkt, for at forhindre udvaskning. Endelig er der de lovlige midler.

Gammel skade

Af de 33 boringer med fund, udgør de 10 fund af regulerede midler, hvor dosis er reduceret. L&F henfører derfor fundene til gammel skade. Tre af disse boringer er allerede lukket, og i de resterende otte boringer er der ikke genfundet sprøjtemidler over grænseværdien. Meget tyder derfor på, at de gjorte fund stammer fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen.

Ét landbrugsfund

De 21 af de 33 fund er fund af sprøjtemidler, der ikke bruges i landbruget, men for eksempel til plænerens. Dermed er der altså kun ét fund, som skyldes landbrugets brug af sprøjtemidler. Dette fund er gjort i en brønd med boring i bunden, hvor nedsivning af overfladevand langs borerøret er den mest sandsynlige årsag, mener L&F.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle