Efterafgrøder giver størst effekt der, hvor jorden indeholder meget organisk kvælstof.
Efterafgrøder er en vigtig del af ordningen, der udløser ekstra kvælstofnorm til landmænd, som laver randzoner langs vandløb.
Efterafgrøder gavner nemlig miljøet. Det gør de, fordi de sørger for, at jorden er bevokset en større del af sæsonen, hvorved de optager kvælstof, der ellers risikerer at blive udvasket. Det gavner også landmanden, der ud over en højere kvælstofkvote får gavn af kvælstoffet, når efterafgrøden frigiver kvælstof til den følgende afgrøde.
Ifølge konsulent Hans Østergaard, Landscentret, Planteproduktion vil der næsten altid være større udbytte i marker på sandjord, hvor der har været efterafgrøde. På lerjord kan der til gengæld være lidt forskellig respons.
"Men på langt sigt er der altid positiv effekt," siger han.
Størst merudbytte og miljøeffekt får man der, hvor der er meget kvælstof i jorden. For eksempel hvor der er brugt husdyrgødning, hvor der har været kløvergræs, eller hvor der på anden måde er højt indhold af kvælstof i jorden.
To slags
Den mest almindelige efterafgrøde er rajgræs, som man sår sammen med kornet. Når man høster kornet i august, vokser græsset videre.
"Det lykkes hver gang," siger Hans Østergaard.
Græsset kan dog vokse lidt langsomt, rodudviklingen er længere om at komme i gang, og det nedbrydes ikke så hurtigt i jorden, når marken pløjes igen. Det betyder, at det kan være lidt mere bøvlet at så noget efter efterafgrøden, og den positive kvælstofvirkning ser man måske ikke med det samme. Nogle foretrækker derfor at så gul sennep eller olieræddike.
"Det vokser som lyn og torden, hvis det sås tidligt nok," siger han.
En anden fordel ved disse efterafgrøder er, at de nedbrydes hurtigt igen, når afgrøden er død.
At så tidligt nok vil sige i første halvdel af august. Det kan ske med en (gødnings)spreder før kornhøst - en billig metode. Metoden er nem, men ifølge Hans Østergaard vil det også kikse en gang imellem, når der ikke falder nok vand. Desuden bliver plantedækket lidt ujævnt.
Alternativt kan man harve og så efter kornhøst og få en pæn, jævn mark.
Vand er stadig altafgørende. Hvis det regner hele august, kan man ikke så, og hvis det ikke regner, kommer afgrøden ikke godt fra start.
Bedre struktur
I tilgift til kvælstofvirkningen gavner efterafgrøder også jordstrukturen. Når man tilfører jorden organisk stof, forbedrer man nemlig jorden. Der er dog ingen der har gjort op, hvad den forbedring er værd.
"Men et eller andet er det værd," understreger Hans Østergaard.
Den største ulempe ved at dyrke efterafgrøder er, at det kan være svært at bekæmpe ukrudt.
"Man skal nok putte en sort mark ind en gang imellem, så man får bekæmpet sit rodukrudt," lyder rådet fra konsulenten.
