Sådan passes køer, når det fryser 35 grader

På Milk Source i Wisconsin, USA, har det i lang tid været bidende koldt - ned til 35 minusgrader. Med chill-faktoren mærkes det som 40 til 45 grader celcius. Hvordan klarer dyrene sig egentlig, når det er så koldt?

Hvordan passer man køer i 35 graders frost? Vi har spurgt Juan Quezada, direktør i Milk Source i Wisconsin. Milk Source har flere anlæg i området med i alt 30.000 køer, og farmen Calf Source har 9.000 kalve fra 0 til 6 mdr. De to nyeste stalde er isolerede med mekanisk tværventilation og 12 sengerækker, mens de ældste stalde er uisolerede med traditionel naturlig ventilation med gardiner og åben kip.

Det største problem har været at holde vandkarrene hos de små kvier frostfri. Vi havde 200 W-varmere i vandkarrene, men vi har nu købt nye til 400 W. Vi satte også ekstra personale ind til at holde dem frostfri.

Hos køerne var vandkarrene ikke noget problem, for de drikker meget mere, så vandgennemstrømningen er større.

Det vigtigste er at holde motivationen oppe hos medarbejderne og at undgå skader hos dem. Vi skal gøre noget ekstra for dem, så de kan gøre noget ekstra for dyrene.

Vi havde hele tiden fem trucks stående med motoren kørende, som medarbejdere, der blev dårlige eller meget kolde, kunne gå ind i for at få varmen. Vi lavede masser af varm kaffe, og jeg var nede for at købe store mængder slik og chokolade for at give medarbejdere ekstra energi. Vi gav dem også ekstra flasker vand, fordi dehydrering er lige så farligt i koldt som i varmt vejr.

Alle medarbejdere har fået tykke termosokker, nye isolerede støvler og huer. De har også fået håndvarmere til at putte i handskerne. Vi er lige nu ved at teste nogle særlige beskyttelsesbriller, som dækker for både øjne og næse, så huden ikke får forfrysninger.

Arbejdsplanen blev ændret, så vi kunne koncentrere os om at passe dyrene. Der var sat ekstra folk ind, og vi havde udeladt alt andet arbejde.

Vi mistede ikke nogen kalve på grund af kulden. Det havde vi regnet med, men det skete ikke. Vi lukkede af for løbegården og lukkede ventilationsåbningerne og satte spandene ind i hytten, så kalvene ikke skulle udenfor. De fik masser af tør strøelse og i det hele taget ekstra pasning. Der var sat en-to mand ekstra på til at gå lige efter mælkevognen og tjekke, at alle kalve drak deres mælk.

Vi gav dem mere mælk og med et højere fedtindhold. De har fået 3,8 l i stedet for 2,9 l ved hver fodring. Vi har fastholdt to fodringer pr. dag. Temperaturen i mælken har vi hævet. Vi plejer at køre med 37,8 gr. C i skålen, og det hævede vi til 38,3 gr. C i skålen. Det opnåede vi ved at hæve temperaturen til 43,3 gr. C i tanken, selvom tanken er isoleret, afkøles mælken i transporttiden. Det er vigtig at være præcis, så vi ikke ødelægger mælken, eller kalven brænder sig, for så kan det blive vanskeligt at få den til at drikke næste gang. Vi bruger kalvedækkener hele vinteren på alle små kalve, så det er ikke specielt nu. Det starter vi altid med i november.

På Calf Source får vi nyfødte kalve ind hver dag. Vi lukkede vognens ventilation helt under transporten, og så satte vi hytterne ind i vores lagerbygning. Enkelte har forfrysninger i ørerne, men vi mistede ikke nogen på grund af kulden.

Vi har sand i sengene og renser gangene med skraber. Vi har brugt en del salt, og så har vi sat et stærkere og større frontblad på skraberne.

Vi har gjort ekstra ud af at holde gangene helt rene, så der ikke kom til at ligge noget. Det er kun ved enden, hvor der er lidt trafik, der har været lidt problemer.

Vi har også strøet med nyt sand på de udendørs drivgange, hvor køerne skal gå mellem bygningerne til malkestalden.

Ydelsen faldt lidt, fordi de bruger så megen energi på at holde varmen. Der bliver simpelthen mindre til at producere mælk af. Men vi har ikke set sygdomme - hverken yverbetændelse eller klovproblemer. Vi lukkede klovbadet, men her vil vi først se effekten senere.

Køerne var lidt sværere at få ud af malkecentret, for der var jo varmere derinde. Det er det samme om sommeren, hvor malkecentret er køligere end stalden. Så er det vigtigt, at vi har gjort noget ekstra for personalet, så de stadig har den tålmodighed, der skal til. Hvis de har det dårligt, så kan det nemt gå ud over dyrene.

Det er mærkeligt, men det er, som om dyrene kan forudsige vejret. Før det kolde vejr fik vi mange kalve, men næsten ingen mens det var mest koldt. Der skete det samme, nemlig at køerne kælvede inden vejromslaget, den gang i november 2013, da der rasede en orkan i Wisconsin.

Vi lukkede så meget, vi kunne, men propellerne i loftet kørte stadigvæk. Der var så tåget i stalden, at det var svært at se noget, og det kan jo være farligt. Heldigvis havde vi ingen uheld. De nye brede, isolerede staldanlæg kunne mærke kulden i syd- og nordenden, hvor luftindtag og luftudtag er placeret. Men alt virkede efter hensigten.

Det var nødvendigt at køre frisk sand ind i sengene, fordi det frøs. Så også der var der ekstra arbejde.

De trucks og traktorer, der havde nogle gamle olieslanger med sprækker, blev frostsprængte, så de skulle skiftes. Der var også en del gamle batterier, der stod af. Vi kunne reparere det hele på vore egne værksteder.

De maskiner, vi skulle bruge, blev sat indenfor og fik sat elektrisk varme på hver aften.

Det vigtigste er, at lederne forstår, at det er en speciel situation, og at de er nødt til at gøre noget ekstra for medarbejderne, der så kan gøre noget ekstra for dyrene. Det er en speciel situation, det skal vi forstå. Allerede nu er temperaturen igen omkring frysepunktet, og tingene er normale.

Alle har virkelig arbejdet hårdt og har gjort en masse ekstra. Så der skal megen ekstra medarbejderpleje til.

Ja, vi har lavet en masse forberedelse, og det er nøglen til, at vi ikke har haft så mange problemer. Vi skal skaffe de rigtige ting frem til folk og holde motivationen oppe.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle