Bertel Hestbjerg er vokset op som 15. generation på St. Hestbjerg.
I sine unge år trak det praktiske landbrug ikke meget i Bertel Hestbjerg, så han søgte til Landbohøjskolen i København for at studere. Undervejs i studiet hørte han for første gang om frilandsgrise og tog orlov for at arbejde med disse.
»Det var virkelig interessant og virkelig et fedt arbejde«, husker han.
Han tog dog tilbage til København og blev færdig som landbrugsøkonom, og da hans far året efter fik en hjerneblødning, måtte Bertel træffe en beslutning.
»Enten skulle gården sælges, eller også skulle jeg overtage den – og det gjorde jeg så«, fortæller han.
Gennem tiden var den oprindeligt store St. Hestbjerg blevet delt op, og der var kun cirka 100 hektar tilbage af den bedste jord.
»Jeg var hurtigt ude at snakke med naboer om at leje mindre god jord, for frilandsgrise egner sig bedst til sandjord, hvor der ikke bliver for plevret«, forklarer han.
Frilandsgrisene kom op at køre i 1996, og i 2005 konverterede Bertel Hestbjerg til økologi, som var blevet en konkurrent. Snart efter forsøgte han at etablere en bedrift sammen med en amerikaner i Iowa i USA, dog uden økonomisk held.
»Det, vi lærte, var, at det kunne være sjovt at arbejde med markedsføring og komme helt ud til producenterne med vores produkter i stedet for at slippe dem på slagteriet«, siger han.
