Sådan styrer Danish Agro det danske maskinsalg

Fem direktører leder Danish Agros danske maskinforretninger.

Samlet er Danish Agros danske maskinforretninger og deres importvirksomhed med tilsammen 260 medarbejdere ikke langt fra størrelsen hos Semler Agro.

Men i hverdagen optræder koncernens danske maskinvirksomheder langt fra som én samlet aktør.

I den seneste tid har der dog udviklet sig en tydelig struktur i, at der er én direktør pr. to afdelinger hos DA-forhandlerne. F.eks. har Henrik Thomsen som direktør i Traktor & Høstspecialisten nu to afdelinger under sig med Hinnerup og Kolding. Hos A.P. Jørgensen har direktør Jim Thygesen også fået tilføjet Ringe Maskinforretning til sit ansvarsområde og står dermed i spidsen for to ellers selvstændige enheder. Det samme gør sig gældende hos Almas Agro, Vinderup Maskinforretning og Røstofte Maskiner, der iøvrigt torsdag opkøbte Mørkøv Maskinforretning på Vestsjælland.

Skal I ikke have én overordnet ledelse?

»Nej, noget er bestemt af, hvordan forretningerne så ud i forvejen, og noget har udviklet sig hen ad vejen. Men vi lægger vægt på, at vi har ledelse med lokal forankring. Vi har udviklet nogle kompetencer, hvor de kan trække på hinanden, men vi er i en branche med nogle meget fokuserede uger i sæsonerne, hvor der er brug for hurtige lokale beslutninger«, siger koncerndirektør for agribusiness machinery hos Danish Agro, Jens Skifter.

Han understreger, at Danish Agro iøvrigt ikke går efter at ændre på kortet over de øvrige Claas-forretninger medmindre de bliver bedt om det som Mørkøvs tilfæde forleden.

»Der er brug for markedsafdækning i hele landet, hvor der er en passende radius omkring en forhandling. Nærhed og den service, man kan yde lokalt, tæller stadig tungt«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle