Sælger traktorer fra innovativ fabrikant

Same- og Lamborghini-traktorerne fremstilles af verdens fjerdestørste traktorproducent, Same Deutz-Fahr Gruppen. En fabrikant der flere gange har markeret sig med innovation. Danske købere af mærkerne tilbydes leasing og garantier, så omkostningerne kendes på forhånd.

Same- og Lamborghini-traktorerne bliver samlet af verdens fjerdestørste traktorfabrikant, Same Deutz-Fahr Gruppen

Finn Søndergaard, salgs- og marketingchef for Scan Agro, som er dansk importør af mærkerne, beskriver fabrikanten: "Same Deutz-Fahr Gruppen er en traktorfabrikant med stort "T". Den er familieejet og fokuserer 100 procent på produktion af traktorer - man kan sige, at de har det i blodet." De producerede 36.000 traktorer i 2006, og denne mængde er steget de senere år.

Mange år før de to mærker blev slået sammen over de samme traktormodeller - på nær farve, hjelmdesign og nummerbetegnelser - havde Same markeret sig som en innovativ fabrikant.

Blandt andet var de først med firehjulstrukne traktorer. Same er det mærke, Scan-Agro sælger flest af, og som Finn Søndergaard betegner "den solide slider". Lamborghini, som i dag teknisk set er samme traktor, har omend stærkere følelser forbundet med navnet, hvorfor fabrikanten ikke slipper det ene mærke frem for det andet. "De to mærker har hvert deres forhandlernet, og vi mærker som importører, at de går fint hånd i hånd," fastslår han.

Lagerførende på

alle reservedele

Serviceapparatet i Scan-Agro er et område under stort fokus. "En af vores mærkesager er, at vi her på hovedafdelingen er lagerførende på alle reservedele," pointerer Finn Søndergaard. Desuden er de største forhandlere lagerførende med de vigtigste numre.

Må der trækkes på fabrikantens centrallager i Tyskland, kommer delene lige så hurtigt, som hvis de kom fra et sted i Danmark. Fabrikkens serviceinspektør bor i Danmark og er dansker, hvilket gør kommunikationsvejen fra kunde til fabrikant kort. Scan-Agro arbejder på at opgradere nogle af de største forhandlere til servicecentre. Det skal fordele ekspertisen jævnt på landsplan.

Importør og detailled i ét

Scan-Agros hovedafdeling ligger i Hadsund, hvor de har en hel hektar under tag. Her ligger administrationen og hovedlageret for reservedele.

Et særkende ved virksomheden er, at de, ud over at være importør, samtidig er detailled. Det giver, ifølge Finn Søndergaard, den fordel, at importør og forretninger knyttes tættere sammen. De tre afdelinger indgår på lige fod med forhandlerne og servicerer altså hver deres lokale område. "En detailafdeling fungerer rigtig godt, når medarbejderne kender verdenen på begge sider af skranken," siger han tilfreds og tilføjer: "Vore medarbejdere kender landmænd og har alle selv landbrugsbaggrund, som de tager afsæt i ved rådgivning."

Traktorer bakkes op

af maskiner

Scan-Agro har med Scan-programmet en god støtte til traktorsalget. "Vi er maskinfabrikken uden egen fabrik," forklarer Finn Søndergaard. Hermed forstås, at de ikke bygger maskinerne selv men importerer fra over 30 udvalgte leverandører. Mest fra Italien.

Programmet er næsten full-line, dog har de fravalgt høst, halmpresning og håndtering af staldmøg og gylle. "Det er meget specialicerede felter at bevæge sig ind på," forklarer Finn Søndergaard og begrunder: "Desuden er det dyre enheder med en lav omsætning og altså kapitalkrævende." Generelt er Scan-programmet prismæssigt delt i to, hvoraf redskaber i den billigste ende udgør den mindste del.

Tæt på de 70 år

"Firmaet startede som en landbysmedie i 1938, der samtidig solgte lidt af hvert," forklarer Finn Søndergård og tilføjer: "I 1985 kom import af Same-traktorer til, og senere import af Lamborghini." Otte år efter præsenterede de Scan-programmet. I 2001 begyndte de at introducere have-, park- og entreprenørmaskiner, som i dag er stærkt repræsenteret i programmet.

Scan Agro var blandt de første til at arrangere maskinauktioner. Lige sådan har eksport af brugte traktorer været, og er stadig, en vigtig brik, når det handler om at skabe et flow i forretningen. Firmaet er stadig privatejet og ledes af Morten Lübeck, der er barnebarn af grundlæggeren Jens Lübeck.

28 forhandlere i Danmark

Scan Agro har tre afdelinger i Danmark. Hovedsædet i Hadsund, samt to andre i henholdsvis Otterup og Ringsted. Landet dækkes af 28 forhandlere. Halvdelen forhandler Same og halvdelen Lamborghini.

Firmaet har desuden en afdeling i Eksjö, Sverige, som servicerer et forhandlernet på 16. Ligeledes er der forhandlere i Finland og Norge samt importører i en række andre Euro pæiske lande.

Sprøjterne farer frem

På få år har Scan Agro sat sig på 10 procent af sprøjtemarkedet i Danmark. Det står klart, at hele sprøjteområdet ofres stor bevågenhed.

Scan Agro udfører blandt andet sprøjteeftersyn ude hos brugeren. De har endda investeret i en såkaldt spray-scanner. Denne vil komme rundt til forhandlerne på skift, så kunderne kan få testet dyseydelse.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle