Sønderjylland forsvandt, da kommunerne blev lagt sammen

Sønderjyderne var med til at få lands-delen til at forsvinde.

Det, der ikke lykkedes for tyskerne fra 1864 til 1920, klarede kommunerne Rødding og Vejen med et pennestrøg i 2005. I forbindelse med strukturreformen valgte de to nabokommuner at lægge sig sammen og med virkning fra 2007 skabe en storkommune under navnet Vejen tværs over Kongeåen. Dermed gav det ikke mening fra officielt hold at holde fast i den gamle landsdelsbetegnelse Sønderjylland.

»I Danmarks Statistik får vi ikke længere tal for Sønderjylland. Vi kan ikke skelne mellem Sønderjylland og Sydjylland, for hvor skal vi placere Vejen Kommune?« lyder det venligt og en lille smule retorisk i telefonen fra fuldmægtig Karsten Hansen fra Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Ham har vi ringet op for at få nogle tal på bordet, der beskriver landbruget mellem landegrænsen og Kongeåen. Men altså kun for at få den nedslående besked, at Sønderjylland ikke længere eksisterer i de statistiske opgørelser.

Kun tal frem til 2006

I Danmarks Statistik kan man ellers trække en væld af interessante oplysninger om alt fra mængden af hornkvæg over antallet af hektar til ejernes alder for en række landsdele. Men man er rent bogstaveligt på herrens mark, hvis man prøver at finde dokumentation for, at landbruget i Sønderjylland skiller sig ud. Medmindre man er tilfreds med det diffuse Landsdel Sydjylland, der dækker de tre gamle amter Sønderjylland, Vejle og Ribe. I denne sammenhæng er det hverken fugl eller fisk.

Derfor er den eneste brugbare statistik fra 2006 og altså 14 år gammel. Med øje for, at strukturudviklingen er gået stærkt, er der alligevel nogle ting, der springer i øjnene.

Alting var større i syd

I dag er det almindelig kendt, at der er en stor smågriseproduktion på Als og Sundeved i den østlige del af landsdelen, og at der er rigtig mange køer i den vestlige del. Det er da også tal, der kan bekræftes ved et opslag i Statistikbankens arkiver, hvor der altså kun er tal for landsdelen frem til 2006. Mens der i 2006 var malkekøer på 19,3 pct. af de danske gårde som helhed, var der med 28,3 pct. i det gamle Sønderjyllands Amt næsten en halv gang så mange landmænd, der hentede pengene ved at malke køer end i resten af landet. Samme billede, om end mindre udtalt, var det med griseproduktionen. 11,7 pct. af de danske landmænd under ét havde i 2006 grise mod 14,1 pct. af dem syd for Kongeåen. Det svarer til godt en femtedel flere landbrug med grise i syd.

Og så er der det med størrelsen. I 2006 var et dansk landbrug - heltid og deltid under ét - i gennemsnit på 53,7 ha. Et sønderjysk landbrug derimod var på hele 68,3 ha eller godt en fjerdedel større.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle